Bliv dus med hæklsymboler

oprettet d. under Hækling

Når du kaster dig over en hækleopskrift, vil du i de fleste tilfælde støde på hæklesymboler. Disse er til, for at vise dig, hvilken maske du skal lave. Dette er især anvendeligt, når du står over for et kompliceret mønster. 

 

Dine hækle symboler vil indgå i et hæklediagram, der viser dig den korrekte rækkefølge af masker. Du læser et hæklediagram fra højre mod venstre og nedefra og op. Det omvendte af hvordan du læser en bog. Arbejder du med et cirkeldiagram, starter du i midten og arbejder dig ud af. 

 

 

De klassiske hæklesymboler:

 

Disse er masker du helt sikkert kender, og som stort set altid danner fundamentet for en hækleopskrift. Symbolerne gør det nemmere at læse, hvornår du skal lave en halvstangmaske, en stangmaske eller en dobbeltstangmaske. Dette er angivet med de skrå kryds. 

 

 

Hæklesymboler for ind- og udtagninger:

Når du skaber former med hækling sker det ofte igennem forskellige ind- og udtagninger. Læg mærke til, at de forskellige indtagninger matcher de klassiske hæklesymboler. En god huskeregel er, at alle indtagninger er afbillede som et A mens udtagningerne er afbillede som en V. 

 

 

Avancerede hæklesymboler:

Vi er nu kommet til de avancerede hæklesymboler. Disse er særlige teknikker, der kan være med til at skabe unikke mønstre i dit hækleprojekt. Disse masker ser meget komplicerede ud men, hvis man kigger nærmere vil man opdage, at også de indeholder tegn fra de klassiske symboler. 

 

Ser du på puf masken kan du se 3 halvstangmasker, der starter og slutter i samme sting. Skal du lave en puf maske, skal du trække garnet frem og tilbage i samme maske flere gange.

 

Ligeledes ser du på Popcorn masken, kan man se, at det ligner mange stangmasker, sat i samme maske. 

 

Ved den lille Picot, kan man se, at der er tale om 3 luftmasker afsluttet med en kædemaske. 

 

De to relief masker afspejler en begge en stangmaske, den lille krog i enden afbilleder om masken skal hækles forfra eller bagfra. 

 

 

Kunne du tænke dig at have en samlet PDF over alle disse hæklesymboler? Så meld dig ind i vores facebook gruppe Hækl med HobbyGarn, hvor du kan finde alle de gennemgåede hæklesymboler, samlet i en PDF, som du kan downloade og printe ud. Du finder gruppen ved at klikke her


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar