• Levering 1-3 hverdage
  • Fri fragt ved køb over 499,-
  • Kundeservice: 51 91 03 92
  • Åbningstider
Indkøbskurv0,00 DKK
0

3 Trends til Sommer

Udgivet 12. juli 2021 af Laura

Har du styr på sommerens største trends inden for strik og hækling? Bare rolig her hos HobbyGarn har vi kigget lidt på, hvad du skal have på pindene her til sommer og vi kan godt love, at der er lidt for enhver smag.

 

 

Y2K mode

En af de helt store bølger i år har været populariteten af Y2K mode, hvilket på helt almindelig dansk betyder sen 90’er og tidlig 00’er mode. Dette var en periode præget af storslåede farver, korte toppe, overdrevne former og generelt fokus på at have dårlig smag med stil. 

 

En af de ting der især er udsprunget af dette, er den velkendte bøllehat. Bøllehatten er bestemt kommet tilbage igen og det bedste af det hele er, at dette er en af de nemmeste projekter, du kan kaste dig over her til sommer. Derfor har vi her hos HobbyGarn fundet 3 fede opskrifter både på Bøllehatte og sommerhatte. Seaside Shade, der en klassiske bøllehar i simpelt design, Always Bright en klassiske sommerhat i et flot hulmønster og Blueberry Picking en farverig bøllehat i et stribet deisgn.

 

 

Snoninger

Snoninger er også en af de tendenser, vi begynder at se rigtig meget af især på strik, hvor det ses på både diverse veste og sweatre. Snoninger er en skøn måde at give detaljer til strik, især da snoninger har stor variationsgrad. Du kan både lave meget fine og elegante snoninger eller gå den helt anden vej med store chunky snoninger. Skal du afprøve en ny teknik til sommer, så anbefaler vi her fra HobbyGarn at prøve kræfter med et snoningsmønster. 

 

Drops Design har i år lavet en masse skønne sweatre, der har fokus på de mange forskellige snoninger, se blandt andet den flotte Swept Away Sweater, der har mange forskellige størrelser snoninger. Du kan også kaste dig over Buttercream Swirls sweateren, der blander snoninger og bobler. 

 

 

Veste

Vestens popularitet vil ingen ende tage og derfor ser vi stadig en masse skønne veste i alle faconer. Du kan både lave den klassiske slipover, den åbne vest eller en skøn sommerudgave som Doves Bay Vesten fra Drops Design, en kort vest, der kan åbnes med knapper i front. Du kan også strikke en helt klassisk vest som Annabelle vesten, der vil passe til ethvert outfit, om du så tager den over en kjole, tshirt eller skjorte. 

 

 

Der er derfor en masse fede trends at kaste sig over her til sommer, så det er bare med at komme i gang. Du kan finde kits til mange flere opskrifter lige her

 

Rigtig god skaberlyst!