• Levering 1-3 hverdage
  • Fri fragt ved køb over 499,-
  • Kundeservice: 51 91 03 92
  • Åbningstider
Indkøbskurv0,00 DKK
0

Bomuldsgarn 8/4

8/4 bomuldsgarn

Her på siden finder du en oversigt over alle de typer 8/4 bomuldsgarn, som HobbyGarn forhandler.

Længere ned på siden finder du en nærmere beskrivelse af, hvad der gemmer sig bag betegnelsen "8/4".

Hvad betyder tallene 8/4, når vi snakker bomuldsgarn?

Hvad enten du er vant til at strikke og hækle, eller om du bare en gang imellem har købt et enkelt nøgle garn for at flette en snor, så er du med stor sandsynlighed stødt på betegnelsen "8/4 bomuld" eller "8/8 bomuld" på en banderole.

For mange er disse betegnelser blot blevet noget, som vi registrerer, uden at tænke nærmere over, hvad der egentlig ligger bag tallene. 

Du kan sammenligne det lidt med et papirark i størrelsen A4. 

Vi ved godt, hvordan det ser ud, men vi kender ikke nødvendigvis grunden til, at det har netop denne betegnelse.

Den korte definition på et 8/4 bomuldsgarn er, at garnet har en givet længde, som er defineret til "8". 

Denne garntråd er så igen spundet af fire tyndere tråde, og derfor kommer tallet efter skråstregen til at hedde "4".

Det forklarer måske ikke så meget, og du kan derfor læse den mere nørdede definition længere nede i teksten her.

Det, som du først og fremmest skal vide om 8/4 bomuldsgarn, er, at garnet er forholdsvist tyndt, og derfor ligger den anbefalde størrelse strikkepinde til dette garn typisk på 2,5 - 3 mm.

Garnet er med andre ord ganske velegnet til alle de typer håndarbejde, hvor du ønsker, at det færdige resultat skal fremstå med et let udtryk og en fin tekstur.

 

Hvad kendetegner bomuldsgarn i tykkelsen 8/4

Det, som især kendetegner et 8/4 bomuldsgarn, er som nævnt tykkelsen, idet denne type garn er forholdsvist tynd.

Du kan godt komme ud for, at det ikke er angivet på garnets banderole, hvorvidt der er tale om et 8/4 garn.

Men du kan nemt selv finde ud af det, så du er helt sikker på, at det er den rigtige tykkelse garn, du får med dig hjem.

Først og fremmest skal du sikre dig, at der vitterligt er tale om et garn i 100 % bomuld. Dette bør fremgå tydeligt af garnets banderole, og er du det mindste i tvivl, så spørg forhandleren, inden du køber. 

Der er nemlig stor forskel på, hvordan garnet skal behandles i forhold til vask og tørring, alt efter om det er 100 % bomuld eller måske en blandingsgarn.

Når du har sikret dig, at garnet er fremstillet i 100 % bomuld, så tager du fat i garntråden med begge hænder, sådan at du har 2-3 cm. garn mellem hænderne.

Du kan se på garntråden, at den er spundet eller snoet, og at den derfor drejer sig rundt om sig selv.

Når du nu forsigtigt drejer eller snor garntråden i den modsatte retning, vil den således åbne sig, og du kan nu tydeligt tælle, hvor mange tråde, den er spundet af.

Et 8/4 bomuldsgarn skal altså bestå af fire enkelte tråde, når du laver denne test. På samme måde skal en 8/8 bomuldsgarn naturligvis bestå af otte tråde.

 

Hvordan man definerer tykkelsen på bomuldsgarn - den nørdede forklaring

Måleenheden på garn stammer fra det gamle britiske imperium, hvor bomuldsgarn blev delt op i fed, og hvor hvert fed skulle indeholde nøjagtigt 786,1 meter garn.

Da bomuldsgarnet jo forekom i mange forskellige tykkelser, var der imidlertid stor forskel på, hvor stort et stykke færdigt håndarbejde man kunne få ud af de enkelte tykkelser.

Man var altså nødt til at have en nærmere præcisering af garnmængden, og derfor valgte man at regne ud fra, hvor mange fed af de enkelte garntykkelser, der skulle til, for at man fik nøjagtigt 454 gram, svarende til et engelsk pund.

Til den type bomuldsgarn, som vi kender i dag, skulle der således 8 fed garn til,  for at nå op på de 454 gram.

Disse 8 fed danner dermed baggrund for det 8-tal, som står foran skråstregen i "8/4".

 

Hvordan finder jeg ud af, hvilken tykkelse bomuldsgarn, jeg skal bruge?

Som udgangspunkt vil det altid fremgå af en opskrift, hvilken tykkelse bomuldsgarn, du skal anvende til projektet.

Som nævnt er et 8/8 bomuldsgarn dobbelt så tykt som et 8/4 bomuldsgarn, og derfor vil det selvfølgelig også give vidt forskellige resultater, alt efter hvilken af disse garntyper, du arbejder med.

Hvis du er nybegynder og således endnu ikke helt dus med de mange spændende finesser i strik og hækling, kan det som udgangspunkt være en rigtig god ide at holde dig til den anbefalede garntykkelse.

Men har du mod på det, eller er du mere garvet i forhold til strik og hækling, kan du naturligvis altid forsøge dig med en garntype, som er henholdsvis tyndere eller tykkere end den anbefalede.

Der er dog visse ting, du skal være meget opmærksom på, hvis du vælger en anden tykkelse garn, end den, der er angivet i en opskrift.

Først er fremmest er det vigtigt, at du starter med at teste din strikkefasthed. 

Det er også vigtigt at huske på, at en anden tykkelse garn ændrer dit håndarbejde i tre dimensioner, og ikke blot i to.

Det er altså ikke kun bredden og højden på dit håndarbejde, der ændrer sig, når du vælger et tyndere eller tykkere garn. 

Tykkelsen på det færdige håndarbejde ændrer sig nemlig også, og dette har nok så stor betydning, når det drejer sig om beklædning.

Forestil dig for eksempel en babytrøje, som er designet til at blive strikket i et tyndt garn. Hvis du nu vælger at strikke denne trøje i et tykkere garn, vil det alt andet lige også have indflydelse på pasformen og dermed komforten i den færdige trøje.

Som sagt kan du naturligvis altid eksperimentere med dette, men i så fald anbefaler vi, at du starter ud med lettere projekter som for eksempel karklude, håndklæder og tæpper og lignende, hvor størrelse og pasform ikke kommer sig helt så nøje.

 

Hvad kan jeg bruge 8/4 bomuldsgarn til?

8/4 bomuldsgarn er et af de mest anvendelige typer garn, der findes på markedet.

Som materiale har bomulden været utroligt populær igennem flere tusinde år, og det anvendes til et væld af forskellige ting.

Bomuld er et virkelig skønt materiale, som tåles af langt de fleste, os som på samme tid er både let og stærkt. Dertil kommer, at bomuld er meget åndbart, hvilket gør det utroligt behageligt at bære.

Bomuld har desuden en stor sugeevne, hvilket også gør det velegnet til fremstilling af boligtekstiler som vaskeklude, håndklæder og lignende.

Det er ligeledes et materiale, som er meget modtagelig for forskellige behandlinger, og dette kommer især til udtryk i det fantastisk smukke og varierede farveudvalg.

Den tynde kvalitet på et 8/4 bomuldsgarn gør desuden, at du kan fremstille dejligt lette håndarbejdsprojekter, som egner sig rigtig godt til brug hele året rundt.

I forårs- og sommermånederne er den tynde bomuld således superlækker til lette trøjer og cardigans, samt til skønne kjoler og toppe.

I efterårs- og vinterhalvåret er et 8/4 bomuldsgarn ligeledes ganske behagelig at bruge til eksempelvis beklædning, fordi den tynde kvalitet giver dig god mulighed for at skabe en lag-på-lag effekt.

Den forholdsvis tynde kvalitet gør også, at du uden besvær kan bære dine trøjer og cardigans under dit vinterovertøj, uden at det fylder for meget eller føles ubehageligt.

8/4 bomuldsgarn er ligeledes helt perfekt til fremstilling af lækkert tilbehør til dit hjem. 

For eksempel er det helt perfekt at strikke og hækle boligtekstiler som håndklæder, karklude og viskestykker i et let bomuldsgarn.

Bomulden sørger i disse tilfælde for en helt fantastisk sugeevne, og det store farveudvalg gør desuden, at du med sikkerhed kan finde nøjagtigt den eller de farver, som passer perfekt til resten af dit interiør.

 

Hvordan kommer jeg i gang med et håndarbejdsprojekt?

Hvis du er nybegynder og gerne vil i gang med at strikke eller hækle, kan det godt virke lidt uoverskueligt at finde ud af, hvordan man kommer i gang.

Hvis du ikke kender selve teknikkerne, vil du med stor sandsynlighed kunne finde aftenkurser og lignende, hvor du kan lære det. 

Du kan også prøve at søge online, for der ligger et væld af strikke- og hækleskoler på nettet, hvor du kan melde dig til.

En anden måde, hvorpå du kan lære en masse teknikker, er ved at se videoer på Youtube, hvor du kan finde et væld af både danske og udenlandske instruktionsvideoer.

Fordelen ved disse videoer er, at du kan pause og starte dem så tit, du har brug for det, så du har god mulighed for at få de enkelte teknikker godt ind i fingrene.

Vi har også en masse spændende Garn-kits, som du kan give dig i kast med. 

Med disse kits skal du blot vælge design og størrelse, så sørger vi for beregning af garnmængden, som vi dernæst sender til dig. 

Her skal du dog huske at bestille hæklenåle, strikkepinde og eventuelt knapper separat.

 

Mangler du hjælp og vejledning?

Skulle du være det mindste i tvivl om noget, for eksempel hvilken garntype, du skal vælge, eller mængden af garn, du skal bruge, skal du endelig ikke tøve med at kontakte os.

Hos Hobbygarn sætter vi nemlig en stor ære i at følge enhver handel ordentligt til dørs, og vores forudsætning for succes er, at du føler dig 100 % klædt på til dine håndarbejdsprojekter.

HobbyGarn ønsker dig rigtig god fornøjelse med dit håndarbejde.

Læs mereLæs mindre