Er du ligesom os også helt vild med at filte? Ja ikke? Med filtning kan du skabe en masse ting, som f.eks. huer og tøfler, der har en hel unik tekstur og tykkelse. Læs med her, og lær hvordan du filter dit garn.
Hvordan sker filtning?
Filtning er det der sker, når du omdanner dit uldgarn til filt. Filt dannes ved at uldgarnets uldfibre griber fat i hinanden og filtres sammen under pres.
Det mest almindelige at bruge til filtning er uld, men du kan også filte andre fibre. Nogle garner der er svære at filte, er superwash behandlet garn eller afbleget garn. Hvis du skal i gang med et filtningsprojekt, anbefales det altid at lave en strikkeprøve du kan filte. Sådan kan du også få en bedre fornemmelse af, hvordan dit garn vil opfører sig.
Hvordan filter man?
Filtning sker når du vasker dit uld i varmt vand i vaskemaskinen. Når du vasker med varmt vand, får du fibrene i ulden til at udvide sig, så de nemmere griber fat i hinanden. Filten får sin tekstur på grund af sammensætningen af varme, friktion og omrøring. Det vil sige jo mere fibrene presses sammen, jo tykkere vil dit filt blive.
Når du filter dit strik anbefales det at bruge uldvaskemiddel, det gør det nemmere for fibrene at gribe fast i hinanden.
Hvad er bedst at filte?
Det er bedst at filte små projekter, da proportionerne ændre sig markant når ulden filtes. Gode projekter er f.eks. tøfler, huer og luffer. Brug altid en opskrift, der er lavet til filtning.
Husk at filtning er en proces, hvor der er mange forskellige faktorer, der kan have indflydelse på resultatet. Det kan blandt andet være type af vaskemaskine, strikkefasthed, garnets farver og uldens kvalitet.
Hvad er godt at være opmærksom på?
Filtning handler om at dit strik trækker sig sammen, derfor vil dit projekt altid se meget stort ud inden vask.
Brug altid uldvaskemiddel, da dette hjælper filtningsprocessen.
Vask gerne dine projekter på et langt program, så uldfibrene får bred mulighed for at gribe fast og filtre sig sammen. Du kan med fordel lægge et håndklæde med for at skabe ekstra friktion.
Stræk altid dit filt i den rigtige facon mens det er vådt.
Find garn der kan filtes
Du kan se alle de garn kvaliteter vi forhandler, som kan filtes lige her.
Eksempler for filtede kvaliteter
Du kan filte en stor del af Drops sortiment, se her hvordan de forskellige kvaliteter tager sig ud, når de er filtede.