• Levering 1-3 hverdage
  • Fri fragt ved køb over 499,-
  • Kundeservice: 51 91 03 92
  • Åbningstider
Indkøbskurv0,00 DKK
0

5 Fede Opskrifter til Efteråret

Udgivet 14. juli 2021 af Laura

 

Sommeren er forbi og det betyder, at vi nu går vinter halvåret i møde. Til gengæld betyder det også, at vi nu får en masse skønne dage, hvor man kan sidde indendørs med en strikkepind i hver hånd. 

 

Gør dig klar til de regnfulde efterårsdage og find dit næste strikkerprojekt her. Vi har samlet 5 fede strikkeopskrifter fra Drops Design, der med garanti vil få det til at krible i fingrene. 

 

 

Free Motion

Det danske efterår er uforudsigeligt, derfor er det altid godt at væbne dig med en trofast sweater. Strik den skønne Free Motion sweater og vær forberedt på alt. Sweateren er strikket i det tykke Drops Snow, så du er sikret en lækker lun sweater. Free Motion har en løs og skødesløs pasform med brede ærmer og medium længde. Perfekt til at smide over en kjole eller t-shirt.

 

Du finder garn og opskrift til Free Motion sweateren her.

 

 

Full Moon Festival Jacket

Strik den hyggeligste og vamsede cardigan til efteråret. Med Full Moon festival får du en cardigan, der er lige til at flytte ind i. Cardiganen er strikket med helpatent i Drops Air, en kombination der gør den super luftig og let. Cardiganen strikkes oppefra og ned og har et flot og feminint bladmønster i bunden. 

 

Find garn og opskrift til Full Moon Festial Jacket her.

 

 

Baby Leaf Jacket

Familiens yngste medlem skal da selvfølgelig heller ikke snydes, for at få opdateret sin efterårsgarderobe. Se lige den fine Baby Leaf Sweater, der med sine fine snoninger, er med til at byde efteråret velkomment. Baby Leaf kan laves fra størrelse 6 mdr. og op til størrelse 8 år. 

 

Trøjen er strikket i Drops Alaska og du kan finde både garn og opskrift til sweateren her. 

 

 

City Glow

Det er ingen hemmelighed at mænd ofte har højere temperatur end kvinder, derfor har vi hos HobbyGarn udvalgt en let sweater til overgangen mellem sommer og vinter. City Glow er strikket i en tråd Drops Alpaca, så sweateren er tynd og dejlig åndbar. 

 

Du finder garn og opskrift til City Glow her

 

 

Audrey Vest

Det måske bedste projekt til overgangen fra sommer til efterår er vesten! Se lige den skønne Audrey Vest fra Drops Design. Audrey vesten kommer i et klassisk design, med en flot dyb v-hals og brede ribafslutninger på alle kanter. Audrey vesten er fremstillet i Drops Sky, så du er garanteret en lækker og luftigt vest. Brug Audrey vesten over kjoler, skjorter eller t-shirts.

 

Du finder opskriften og garnet til den skønne Audrey vest her