• Levering 1-3 hverdage
  • Fri fragt ved køb over 499,-
  • Kundeservice: 51 91 03 92
  • Åbningstider
Indkøbskurv0,00 DKK
0

Bliv dus med hæklsymboler

Udgivet 21. juni 2021 af Laura

Når du kaster dig over en hækleopskrift, vil du i de fleste tilfælde støde på hæklesymboler. Disse er til for at vise dig, hvilken maske du skal lave. Dette er især anvendeligt når du står over for et kompliceret mønster.  

  

Dine hæklesymboler vil indgå i et hæklediagram, der viser dig den korrekte rækkefølge af masker. Du læser et hæklediagram fra højre mod venstre og nedefra og op. Det omvendte af, hvordan du læser en bog.  

Arbejder du med et cirkeldiagram, starter du i midten og arbejder dig ud af.  

  

 

De klassiske hæklesymboler: 

Disse er masker du helt sikkert kender og som stort set altid danner fundamentet for en hækleopskrift. Symbolerne gør det nemmere at læse hvornår du skal lave en halvstang maske, en stangmaske eller en dobbeltstangmaske. Dette er angivet med de skrå kryds.  

  

Hæklesymbolerne viser derfor ikke hvordan selve masken er lavet, men de viser maskernes sammenhæng og forskelle. Kan du læse disse 7 hæklesymboler, er du allerede godt på vej.  

  


Hæklesymboler for ind- og udtagninger: 

Når du skaber former med hækling sker det ofte igennem forskellige ind- og udtagninger. Læg mærke til, at de forskellige indtagninger matcher de klassiske hæklesymboler. En god huskeregel er, at alle indtagninger er afbilledet som et A mens udtagningerne er afbillede som en V.  

  


Avancerede hæklesymboler: 

Vi er nu kommet til de avancerede hæklesymboler. Disse er særlige teknikker, der kan være med til at skabe unikke mønstre i dit hækleprojekt. Disse masker ser meget komplicerede ud men, hvis man kigger nærmere vil man opdage, at også de indeholder tegn fra de klassiske symboler.  

  

Ser du på puff masken kan du se 3 halvstangmasker, der starter og slutter i samme sting. Skal du lave et puff maske, skal du trække garnet frem og tilbage i samme maske flere gange. 

 

Ligeledes ser du på Popcorn masken, kan man se, at det ligner mange stangmasker, sat i samme maske.  

 

Ved den lille Picot, kan man se, at der er tale om 3 luftmasker afsluttet med en kædemaske.  

 

De to relief masker afspejler en begge en stangmaske, den lille krog i enden afbilleder om masken skal hækles forfra eller bagfra.  

 

Du kan derfor bruge symbolerne fra de klassiske hæklemasker, til at læse selv de avancerede hæklesymboler. 

 

 

 

Kunne du tænke dig at have en samlet PDF over alle disse hæklesymboler? Så meld dig ind i vores facebook gruppe Hækl med HobbyGarn, hvor du kan finde alle de gennemgåede hæklesymboler, samlet i en PDF, som du kan downloade og printe ud. Du finder gruppen ved at klikke her