• Levering 1-3 hverdage
  • Fri fragt ved køb over 499,-
  • Kundeservice: 51 91 03 92
  • Åbningstider
Indkøbskurv0,00 DKK
0

Bliv mester i at vælge garnalternativer!

Udgivet 21. juni 2021 af Laura

 

Der findes mange grunde til, at man vil udskifte originalgarnet i en opskrift. Det kan være for at finde et billigere alternativ, måske leder du efter en bestemt farve eller måske vil du gerne lave en uldfri version. Når man vælger at udskifte originalgarnet, er der flere ting man skal være opmærksom på. 

 

1) Din strikkefasthed. 

Dette er det vigtigste punkt, når du skal tjekke om dit erstatningsgarn kan bruges. Du kan vælge at bruge både 1 eller flere tråde, så længe, du matcher opskriftens strikkefasthed. Har opskriften en strikkefasthed på 17 x 22 m = 10 x 10 cm skal dit erstatningsgarn have en tilsvarende fasthed. Din strikkefasthed er afgørende for at proportionerne i din opskrift er korrekte. Har du har for mange masker inden for de 10 cm skal du gå en pindstørrelse op. Har du får få masker på din strikkeprøve skal du gå en pindstørrelse ned. Find din præcise strikkefasthed med en maskemåler- som kan købes her.

 

”Husk at pindstørrelsen kun er en anbefaling. Det vigtigste er altid din strikkefasthed.”

 

2) Garnets løbelængde.

Når du vælger at erstatte originalgarnet, skal du altid huske at se på løbelængden. Skal du bruge 1050 m i original garnet, skal du bruge samme længde i erstatningsgarnet. Du finder den fulde løbelængde således.

 

Original garn: 1 nøgle, 50 g. 210 m. Fulde garnforbrug er 250 g.

250 ÷ 50 = 5 nøgler i alt

210 × 5 = 1050 m i alt. 

 

Du skal altså bruge 1050 m i alt. Du finder det korrekte antal nøgler i erstatningsgarnet således.

 

Garnalternativet: 1 nøgle, 50 g. 167 m.

1050 ÷ 167 = 6,2 nøgler i alt

 

I dette eksempel skal du derfor bruge 7 nøgler i erstatningsgarn, i forhold til de 5 der skal bruges i original garnet. 

 

 

”Tjek altid din løbelængde inden du køber garnet, da der ofte er stor forskel alt efter kvalitet og garntype”

 

3) Vask af strikkeprøve.

Når du har valgt dit garn og lavet din strikkeprøve, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at vaske din strikkeprøve. Vasker du din strikkeprøve, kan du se hvor meget dit garn evt. vokser, skrumper eller på anden vis opfører sig. Dette kan også være nyttigt, hvis du strikker en opskrift, hvor projektet skal blokkes eller strækkes i facon efter vask. Vask din strikkeprøve i det super lækre Eucalan uldsæbe, der ikke skal skyldes ud af dit strik efterfølgende, så bliver det ikke nemmere!

 

3 Garnalternativer til PetiteKnit

Hos HobbyGarn oplever vi tit at vores kunder leder efter billigere alternativer til mange af PetiteKnit opskrifterne derfor har vi her testet 3 garnalternativer til 3 af de mest poplære PetiteKnits opskrifter nemlig Holiday Slipover, Sunday Sweater og Ballon Cardigan.

 


Holiday slipover i Drops Snow

En af vores mest populære erstatningsgarner, til Holiday Slipover er Drops Snow. Du skal kun bruge 1 tråd til at erstatte alt garnet fra originalopskriften. Det giver den samme chunky udseende og garnets uldkvalitet erstatter nemt den ekstra mohair tråd, der følger i original garnet. 

Husk at være opmærksom på læbelængden, da Drops Snow har en kort løbelængde på grund af garnets tykkelse. Til denne prøve er der brugt Drops Snow I farven 89

 

 

 

Sunday Cardigan i Drops Lima og Drops Brushed Alpaca Silk

Er du på udkig efter et garnalternativ til den super flotte Sunday sweater, så prøv 1 tråd Drops Lima og 1 tråd Brushed Alpaca Silk, denne sammensætning, giver det samme vamsede udtryk, og giver trøjen en lækker blødhed. Med disse 2 garner rammer du opskriftens strikkefasthed på 14 x 20 = 10 cm. Husk at pindstørrelsen kan variere alt efter hvor løst og fast man strikker. Til denne prøve er der brugt Drops Lima I farve 3145 og Drops Brushed Alpaca Silk I farve 12.

 

 

 

Ballon Cardigan i Drops Flora og Mayflower Super Kid Silk

Et super alternativ til originalgarnet til den efterhånden klassiske Ballon sweater er 1 tråd Drops Flora og 1 tråd Mayflower Super Kid Silk. Med disse 2 garntyper rammes strikkefastheden lige på, og du kan skabe dig en masse skønne farvekombinationer. Her er det brugt Drops Flora i farve 16 og Mayflower Super Kid Silk i farve 12 til at skabe denne skønne æblegrønne farve. 

 

Vil du gerne have endnu flere garnalternativer til de populære PetiteKnit opskrifter, så meld dig ind i vores facebook gruppe, Strik med HobbyGarn, hvor vi har samlet 1 dokument fyldt med garnalternativer til PetiteKnit opskrifter. Listen bliver løbende opdateret og vi tager altid gerne imod forslag til nye alternativer eller ønsker på opskrifter. Du finder vores facebook gruppe her