Strikkefasthed 19-21 masker

Strikkefasthed 19-21 masker

Garnkvaliteter med en strikkefasthed på 19 – 21 masker ligger i kategorien garn med mellemfin trådtykkelse.

Læs mere nederst på siden


Det, som først og fremmest kendetegner de mange forskellige garnkvaliteter i denne kategori er, at du opnår en forholdsvis fin tekstur på dit færdige håndarbejde på grund af garntypernes trådtykkelse.

Derudover er der naturligvis et væld af forskellige kvaliteter repræsenteret i denne kategori, hvilket gør dem yderst anvendelige til et hav af forskellige projekter.

Hvad enten det drejer sig om fremstilling af dejlig og anvendelig beklædning til alle aldersklasser, eller om du skal fremstille smarte og moderigtige accessories til dig selv, din mor eller din datter, så finder du med sikkerhed garntyper her, som passer til det hele.

Det samme gælder naturligvis, når du skal fremstille lækkert og praktisk tilbehør til dit hjem, for eksempel i form af et lækkert tæppe til hyggekrogen eller bløde, luksuriøse puder til sofaen.

Du kan med andre ord vælge og vrage mellem rigtig mange forskellige typer garn, alt efter hvad du ønsker at strikke og hækle, samt hvilke egenskaber, du går efter.

Er du på udkig efter et garn, som indeholder uld og dermed er perfekt til fremstilling af cardigans og pullovers til efterårs- og vintermånederne, kan du med fordel tage et nærmere kig på de populære varianter Drops Cotton Merino samt Mayflower Cotton Merino Classic.

Begge disse dejlige garnkvaliteter er kendetegnet ved et indhold af halvt bomuld og halvt merino uld, hvoraf sidstnævnte desuden er superwashed.

Dette betyder, at du slipper for tung og besværlig vask i hånden, eftersom du kan vaske det færdige resultat i vaskemaskinen.

Dermed hører begge disse to garntyper til blandt de helt perfekte kvaliteter til den travle familie, som går efter god kvalitet, som samtidig er utrolig nem at vedligeholde.

Til de lyse og lune forårs- og sommerdage er et garn som Drops Bomull-Lin utroligt anvendelig, på grund af sin lette og åndbare kvalitet.

Hvad enten du bruger denne garnkvalitet til fremstilling af skønne sommertoppe og tunikaer, lette cardigans eller skønne sjaler og tilbehør, er du sikker på at få et skønt og let resultat, som passer helt perfekt til varme sommerdage og dovne strandture.

I kategorien garn med strikkefasthed på 19 – 21 masker finder du ligeledes den plyssede og luksuriøse Drops Melody, som er super lækker at bruge for sig selv, når du vil have det allermest bløde og superlette resultat.

Denne garnkvalitet er blandt andet yderst populær at bruge til fremstilling af skønne sweaters i oversize størrelser, lige som den også er helt perfekt at anvende som følgetråd sammen med andre garnkvaliteter, når det færdige arbejde skal have et lækkert strejf af blød og delikat luksus.

Venlig hilsen Conni