Drops BabyAlpaca Silk

Indhold: 70 % Alpaca uld, 30 % Mulberry silke                                                                        

Vægt/længde: 50 gram = ca 167 meter
Anbefalede pinde: 3,5 mm
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 23 m x 30 p
Vask: Vaskes i hånden ved max. 30
°C. Liggetørres på fladt underlag

Se mere nederst på siden


Hvad er Drops Babyalpaca Silk?

Babyalpaca Silk fra Drops Garnstudio er et fantastisk lækkert og luksuriøst garn i den allerbedste kvalitet.

Garnet forener to af naturens absolut skønneste materialer, nemlig den bløde uld fra baby Alpaca og den smukt skinnende Mulberry silke.

Babyalpaca Silk er et forholdsvist tyndt garn, som er spundet af tre tråde, hvoraf de 70 % består af baby Alpaca uld, og de resterende 30 % består af Mulberry silke.

Garnet har desuden den store fordel, at det ikke har gennemgået nogen former for kemisk behandling, før indfarvningen.

Dette har stor betydning for det færdige slutprodukt, idet garnet derved bibeholder sin naturlige skønhed og tekstur.

Drops Babyalpaca Silk er produceret i Peru.

Hvad kan jeg bruge Drops Babyalpaca Silk til?

Du kan anvende dette garn til en lang række projekter, hvor du ønsker et fint og luksuriøst udtryk, samtidig med at det færdige arbejde føles let og utroligt behageligt at bære.

Babyalpaca Silk er således et virkelig dejligt garn at benytte til fremstilling af såvel jumpers, cardigans og lette toppe, samt sjaler og andet skønt tilbehør.

Garnet er lige anvendeligt til børn og voksne, og det smukke farveudvalg er blot med til at understrege de mange muligheder, du har, for at finde anvendelse for dette garn.

Vi anbefaler dog, at du ikke anvender Drops Babyalpaca Silk til de helt små babyer.

Dette skyldes, at Alpaca uld har en tendens til at afgive lidt naturligt fnuller, hvilket kan irritere luftvejene på de små poder.

Kan jeg strikke og hækle med Drops Babyalpaca Silk?

Ja, du kan anvende Drops Babyalpaca Silk til fremstilling af både strikkede og hæklede projekter.

Uanset, hvilken håndarbejdsform du vælger, kan du være sikker på et smukt og dejligt resultat, som du uden tvivl vil få glæde og fornøjelse af i rigtig lang tid.

Hvilke fordele er der ved Drops Babyalpaca Silk?

De største fordele ved dette lækre garn skal først og fremmest findes i forhold til de skønne, luksuriøse naturmaterialer, som garnet er sammensat af.

Babyalpaca ulden og Mulberry silken bringer hver især en lang række gode egenskaber med sig fra naturens hånd, og de kommer naturligvis dig til gode, når du anvender garnet.

Babyalpaca ulden er således et af de mest bløde og behagelige typer af uld, der findes på markedet, og kan ofte erstatte traditionel uld, hvis du døjer med hudirritation.

Dertil kommer Mulberry silkens helt uovertrufne glans og ensartethed, som i høj grad er med til at gøre det til et skattet luksusmateriale.

Hvad er fordelene ved uld og silke?

Uld har generelt en lang række fordele, som du hurtigt vil sætte pris på, når du bærer det.

Fibrene i uld består af hule rør, hvorved der dannes stillestående luft i og imellem rørene. Denne stillestående luft har en isolerende effekt, og det betyder, at uld som materiale har evnen til at regulere din temperatur, når du bærer det.

Uld har således evnen til at holde dig varm, når det er koldt, og omvendt.

Dertil kommer uldens evne til at absorbere helt op til 33 % af sin egen vægt i fugt.

Dette betyder, at ulden kan transportere eventuel sved væk fra kroppen, så du kan holde dig tør og godt tilpas i dit uldtøj.

Uld er bygget op med en række skæl langs fibrene, og disse skæl kan desværre være til gene for nogle mennesker, idet de oplever, at uldtøj klør og kradser mod huden.

Dette problem kan du imidlertid undgå ved at anvende en uldtype som alpaca, idet denne uldtype har langt færre skæl end traditionel uld.

Har du således problemer med at bruge uldtøj, kan du med stor fordel prøve at anvende alpaca ulden i stedet.

Silke er ligeledes et af de naturmaterialer, som er højt værdsat, ikke mindst på grund af dens skønhed.

Silken har den særlige egenskab, at den fremstår med et smukt og lidt sart ydre, samtidig med at det faktisk er et utroligt stærkt materiale.

I Drops Babyalpaca Silk bidrager silken med en fantastisk skinnende glans, samtidig med at den føles utroligt lækker mod huden.

Hvordan behandler jeg Drops Babyalpaca Silk?

Et naturligt og luksuriøst garn som dette kræver en nænsom behandling, for at det kan bibeholde sit smukke udseende og de mange dejlige, naturlige egenskaber.

Når du skal vaske det færdige håndarbejde, er det derfor vigtigt, at du overholder anvisningen om håndvask ved max. 30 °C.

Når striktøjet er vasket, er det ligeledes vigtigt, at det får mulighed for at liggetørre på et fladt underlag.

Her vil et tørrestativ være helt perfekt at bruge, fordi det giver mulighed for, at der også kan komme luft til striktøjet nedefra.

På den måde nedsættes tørretiden væsentligt, og dermed er der også minimal risiko for, at tøjet kommer til at lugte surt.

Du kan med fordel starte med at brede et rent, tørt håndklæde ud over tørrestativet, som du så placerer det nyvaskede striktøj på.

Håndklædet er dels med til at opsuge noget af fugten, hvorved tørretiden reduceres yderligere. Dels sørger håndklædet for, at tørrestativet ikke danner mærkelige buler i striktøjet, når det er tørt.

Når du lægger det nyvaskede striktøj til tørre, kan du forsigtigt trække det i facon.

Når det nyvaskede striktøj er helt tørt, er det ligeledes en god ide at opbevare det liggende.

På denne måde sikrer du dig, at dit dejlige striktøj bibeholder pasform og størrelse, så du kan have glæde af det længst muligt.

Strik- og hækletøj bør med andre ord kun komme op at hænge, når du bærer det på kroppen.

Dette skyldes, at alt, hvad der er strikket og hæklet, har en naturligt indbygget elasticitet i sig, på grund af konstruktionen i håndarbejdet.

Denne elasticitet er først og fremmest en fordel, da den er med til at øge den behagelige komfort i striktøjet.

Til gengæld betyder elasticiteten også, at striktøjet kan blive trukket ud af facon, hvis det kommer op at hænge på en bøjle, uanset om det er i våd eller tør tilstand.

Læg derfor dit striktøj på en hylde eller i en skuffe, og gerne sammen med mølkugler, så dit dejlige og luksuriøse uld- og silketøj ikke får besøg af små, sultne bæster.

Hvilke farver fås Drops Babyalpaca Silk i?

Drops babyalpaca Silk kommer i en bred vifte af smukke farver, som repræsenterer alle årstider.

De mange dejlige farver giver rig mulighed for, at alle i familien kan finde mindst én favoritfarve, når der skal fremstilles nye striktrøjer og dejligt tilbehør.

Hvad enten du er til en smuk og mættet rød, en frisk og klar søgrøn eller en afdæmpet og elegant pudder, kan du være sikker på at finde masser af inspiration i farveudvalget.

Ønsker du at sætte to eller flere farver sammen, er der ligeledes masser af muligheder for spændende kombinationer, og det er som bekendt kun smag og fantasi, der sætter grænsen her.

Køb lækkert kvalitetsgarn online hos Hobbygarn

Hos Hobbygarn finder du alt det dejlige kvalitetsgarn, som du har brug for til dine mange håndarbejdsprojekter.

Vi sætter en ære i at kunne tilbyde vore kunder de bedste garnkvaliteter, som findes på markedet, og vi får jævnligt nye, spændende varer ind på hylderne.

Det er også hos Hobbygarn, du finder alle de hæklenåle og strikkepinde, som du skal bruge til dit håndarbejde, alt sammen naturligvis i de allerbedste kvaliteter.

Vi forhandler desuden et stort og spændende udvalg af tilbehør som for eksempel knapper, pomponer og strikkepindemålere samt flydende latex til de hjemmestrikkede sokker.

Kig rundt iblandt alle vores spændende varer og giv dig bare rigtig god tid, for vores webshop holder nemlig åbent døgnet rundt.

Så behøver du ikke stresse over åbningstider, og du kan handle i ro og mag hjemmefra din egen stue.

Alt, hvad dit håndarbejdshjerte kan begære af materialer og tilbehør, ligger kun få klik væk, og vi sørger desuden for en leveringstid på kun 1-3 dage, så du kan komme i gang med dine nye projekter så hurtigt, som muligt.

Du er naturligvis også velkommen til selv at afhente dine online ordrer i vores flotte showroom, hvor du også har mulighed for at handle, samt se og mærke alt det skønne garn, vi forhandler.

Er du også vild med at strikke og hækle?

Inden for de senere år har de gode, gamle håndarbejdstyper som især strik og hækling oplevet en renæssance, som vel kun de færreste havde forudset.

Håndens syslerier, som tidligere har været betragtet som lidt støvede og noget, kun bedstemødre og tanter beskæftigede sig med, er i dag hot blandt såvel unge som ældre, samt kvinder og mænd.

Flere og flere får således øjnene op for de mange fordele der er, ved at man selv fremstiller en del af familiens beklædning samt skønt og lækkert tilbehør til boligen.

Med de utallige garnkvaliteter, der findes på markedet i dag, er der efterhånden ingen begrænsninger på, hvad man selv kan fremtrylle, hvad enten det er de fineste flakoner og doilies, eller den grove sweater til sømanden.

De mange forskellige kvaliteter og det store, spændende farveudvalg gør det samtidig til en ren fornøjelse at vælge garn og farver til de mange projekter.

Der er således rig mulighed for at fremstille smukt og praktisk tilbehør til hjemmet, hvor du med største lethed kan matche garnets farver nøjagtigt med de farver, du allerede har i din indretning.

Der er naturligvis flere grunde til, at de traditionelle håndarbejder oplever den store popularitet, som de gør.

En af grundene skal uden tvivl findes i den travlhed, som mange oplever i hverdagen.

Med mange bolde i luften og en masse information, som vi skal forholde os til, kan det at sidde med et håndarbejde være en dejlig måde at restituere på.

Kroppen og hjernen får mulighed for at komme ned i et lavere gear, og dermed får hele vores indre system også chancen for at lade ny energi op.

Dertil kommer den miljømæssige gevinst, som er nok så aktuel i disse tider.

Når vi vælger at strikke og hækle en del af vores garderobe selv, kan vi nemlig være med til at nedbringe en del af tidligere tiders masseproduktion, hvilket igen har stor, positiv betydning for vort fælles miljø.

Og så skal vi da heller ikke glemme den store glæde og tilfredshed, som du opnår, når du har mulighed for at fremstille dine trøjer og lignende i nøjagtigt det garn og de farver, du allerbedst kan lide.

Når vi køber færdiglavet tøj, er vi nemlig ofte på mange måder nødt til at gå på kompromis med snit, mønster eller farver.

Vi vælger måske en trøje i en farve, der ikke helt falder i vores smag, fordi vi nu engang skal bruge den trøje, og det var den mindst kedelige farve, den kunne fås i.

Ved at strikke og hækle trøjerne selv, har du i stedet frit valg på hylderne blandt et hav af garnkvaliteter og farver, så der er rige muligheder for at skabe nøjagtigt den eller de trøjer, du drømmer om.

Må vi se dit håndarbejde?

Hos Hobbygarn er vi rigtig glade for at kunne formidle garn og tilbehør af de bedste kvaliteter til alle vore flittige kunder.

Derfor bliver vi også ekstra glade, når vi får lov til at se alle de mange fine og spændende ting, som I formår at frembringe med garn fra vores butik.

Når vi deler billeder af det håndarbejde, vi fremstiller, kan vi nemlig alle sammen være med til at inspirere hinanden til nye, sjove projekter.

Og det gælder naturligvis, uanset om vi er nybegyndere eller hardcore entusiaster, så hold dig endelig ikke tilbage, hvis du har lyst til at vise dit færdige håndarbejde frem.

Send os gerne billeder af dit håndarbejde i en mail, eller upload billederne direkte til vores side på instagram - #hobbygarn.

Hobbygarn ønsker dig rigtig god fornøjelse med alle dine mange, spændende håndarbejdsprojekter.

Venlig hilsen Conni