HUGlight LED Nakkelampe
Varenr: 2314245
Produktbeskrivelse
HUGlight LED Nakkelampe
Hvad er HUGlight LED Nakkelampe?
Denne lampe er et virkelig genialt hjælpemiddel til dig, som strikker og hækler.
Nakkelampen består kort sagt af en blød og fleksibel gummislange, med en fiks LED lampe i begge ender.
Dermed har du mulighed for at få et rigtig godt og fleksibelt arbejdslys, samtidig med at du har begge hænder fri.
Nakkelampen bruger 2 x AAA batterier. Disse følger ikke med, når du køber lampen.
Hvad er HUGlight LED Nakkelampe lavet af?
Nakkelampen er udført i et blødt og meget fleksibelt gummimateriale.
Den er desuden meget let, så den er behagelig at bære, uden at den tynger dine nakke- og skuldermuskler.
Det fleksible gummimateriale gør samtidig nakkelampen utroligt anvendelig, idet du kan flekse den i alle tænkelige retninger.
Hvordan fungerer HUGlight LED Nakkelampe?
Nakkelampen har som nævnt monteret en lille LED lampe i hver ende, og hver af disse lamper har tre indstillingsmuligheder:
- Spot, hvor du har mulighed for at rette lyskilden meget direkte på et afgrænset område
- Wide, hvor du har mulighed for at sprede lyset, hvis du skal se et større område
- Dual, som giver dig dobbelt lysstråle med mulighed for at oplyse flere områder ad gangen
De to LED lamper kan naturligvis indstilles hver for sig, og dermed har du endnu flere muligheder for anvendelsen af dette smarte hjælpemiddel.
Hvordan bruger jeg denne nakkelampe?
Du lægger ganske enkelt nakkelampen rundt om nakken/halsen, og så kan du dreje og bøje enderne med LED lamperne lige præcist derhen, hvor du har behov for det.
På den måde giver nakkelampen dig mulighed for at rette lyskilden på nøjagtigt dét sted, hvor du har brug for et ekstra godt lys.
Nakkelampen kan naturligvis også anvendes et væld af andre steder, hvor du måtte have brug for ekstra lys.
Lampens fleksibilitet gør det nemt at bøje den rundt om for eksempel en stoleryg, et dørhåndtag eller en stolpe, så du kan rette lyset direkte mod det sted, hvor du har brug for det.
Hvad kan jeg bruge HUGlight LED Nakkelampe til?
Vi har næsten lyst til at sige, at du kan bruge denne lampe til det hele!
Sidder du med dit håndarbejde et sted, hvor der er sparsomt med lys, eller holder du af at arbejde ud på de små timer, er nakkelampen således super genial.
Det samme gælder, når du arbejder i et meget mørkt garn, hvor det kan være svært at se maskerne ordentligt.
Måske holder du af at slutte dagen med at strikke eller hækle lidt i sengen, før du lægger dig til at sove.
I så fald kan nakkelampen være et rigtig godt alternativ til natbordslampen, så du får et direkte lys på dit håndarbejde, uden at lyse resten af rummet op.
Som hjælpemiddel til dit håndarbejde er denne fine og lette nakkelampe med andre ord et oplagt valg.
Derudover er nakkelampen super anvendelig til et væld af andre projekter, og det kan derfor være en fordel at bestille mere end én.
På den måde slipper du for at skulle finde din lampe ude i garagen eller på børneværelset, hver gang du skal bruge den.