



Adventskalender 2026 - Strik (forudbestilling) Sendes i løbet af uge 48
Produktbeskrivelse
Gør julemåneden til en tid med forkælelse og spændende overraskelser for dig selv eller en ven med HobbyGarns Adventskalender til strikkere.
Adventskalenderen består af 4 unikke og nydesignede strikkeprojekter – ét projekt for hver søndag i advent, hvor alle materialer samt opskrift er med i pakken. Dertil kommer at du kan forvente lidt forkælelse i form af noget strikketilbehør samt lidt lækkert at spise eller drikke i hver pakke.
Adventskalenderen er udviklet af Anita Lykke Hansen, som er en erfaren strikker og har profilen Havmasken på Instagram og på Youtube. Det er Anita som har designet og udarbejdet opskrifterne til de 4 projekter for HobbyGarn.
Indholdet er selvfølgelig en overraskelse, men du kan forvente 4 projekter i kategorien Tilbehør, som alle voksne vil kunne passe eller benytte. Ét af projekterne er julerelateret, men kan også laves i en variation, der ikke er så julet.
Der er 3 farvetemaer (blå, grøn, rosa) at vælge imellem, så du kan få lige de farver, som du eller gavemodtageren bedst kan lide.
Sværhedsgraden passer fra let øvede. Alle opskrifter er med grundige beskrivelser og fotos, der viser processen.
Garnet er naturlige og ikke superwash-behandlede fibre – uld, silke, mohair, bomuld.
(Skulle du mod forventning alligevel ikke være tilfreds med indholdet, kan garnet byttes efter de almindelige regler hos HobbyGarn)
Bemærk forudbestilling er muligt indtil d. 22. november. Alle kalendere afsendes i løbet af uge 48, så de når sikkert frem inden 1. søndag i advent. Pengene trækkes først ved afsendelse.
Hør mere om kalenderen i Anitas (Havmaskens) podcast
https://youtu.be/lF7ShwWiISA?is=5VUQC7ca11iVRaKb
Dette produkt har ingen anmeldelser




