Gratis Opskrifter - Drops Karisma

Indhold: 100 % uld                                                                                                                

Vægt/længde: 50 gram = ca 100 meter
Anbefalede pinde: 4 mm
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 21 m x 28 p
Vask: Maskinvaskes ved finvask/uldvask, max. 40
°C. Undgå brug af skyllemiddel. Liggetørres på fladt underlag.

Her på siden finder du vort udvalg af spændende diy-kits, som er designet til fremstilling i Drops Karisma.

Dette garn er et af de allermest populære uldgarner i Drops’ sortiment, og det skyldes ikke mindst kombinationen af lækkert, blødt uld med mulighed for praktisk og nemt vedligehold, da garnet kan vaskes på vaskemaskinens uldprogram.


Dermed er garnet velegnet til brug for hele familien, uden at I behøver at bruge kostbar tid på at stå og bakse med at vaske tungt uldtøj i hånden.

Drops Karisma er et 4-trådet sportsgarn, som har en utrolig god formstabilitet, hvilket blot er med til at understrege, hvorfor så mange vælger at strikke i dette garn.

Med en anbefalet pindestørrelse på 4 mm. vil det færdige resultat fremstå med en fin og smukt ensartet maskestruktur.

Farveudvalget er rigt og repræsenterer således hele farveskalaen.

Hvad enten du ønsker de lækre, sprøde naturfarver eller de klare, mættede farver, finder du dem alle her side om side med de fine, sarte pasteller, som også er rigt repræsenteret.

Du finder unifarver, hvor garnet er spundet af tråde i én og samme farve for et dybt, mættet udtryk, samt mix-farver, hvor garnets respektive tråde er spundet af garnfibre i smukt afstemte nuancer, hvilket giver et utroligt flot og levende udtryk.

Det store og spændende farveudvalg giver dig ikke blot mulighed for at finde nøjagtigt den farve, du allerbedst kan lide.

Det lægger nemlig også op til masser af muligheder for, at du kan afprøve nye, spændende farvekombinationer, hvad enten du går efter tone-i-tone look, color blocking eller noget midt imellem.

Prøv også at lege med farverne og se, om du kan finde på nye, spændende måder at sætte de forskellige farver sammen.

Ved at tænke lidt ud af boksen og afprøve noget, som du måske ikke tidligere har overvejet, giver du dig selv muligheden for at finde dit eget helt unikke udtryk, eller måske finder du din nye favorit farvekombination, hvormed du kan sætte dit helt personlige aftryk på dit færdige håndarbejde.

Hvis du føler dig lidt på bar bund og ikke har lyst til at købe samtlige garnfarver for at se, hvordan de kan mixes med hinanden, kan du nemt finde vejledning om sammensætning af farver ved at søge på nettet.