Gratis Opskrifter - Drops Fabel

Indhold: 75 % uld, 25 % polyamid 

Vægt/længde: 50 gram = ca 205 meter
Anbefalede pinde: 3 mm
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 24 m x 32 p
Vask: Maskinvaskes ved finvask/uldvask, max. 40
°C. Undgå brug af skyllemiddel. Liggetørres på fladt underlag.

Her på siden finder du Hobbygarns udvalg af spændende diy-kits, som alle har det tilfælles, at de er designet til det skønne, slidstærke garn Drops Fabel.

Med Drops Fabel får du et dejligt blødt og vaskbart uldgarn, som er tilsat en tilpas mængde polyamid, som gør garnet utroligt slidstærkt.


Dermed er Drops Fabel naturligvis det oplagte valg, hvis du skal strikke strømper og sokker til dig selv og hele familien.

Men gør dig selv den tjeneste også at prøve Drops Fabel til andre ting end strømper!

Garnets høje indhold af dejligt, blødt uld vil med garanti overbevise dig om, at garnet er virkelig skønt at bære, ikke kun på fødderne, men også som dejlige sweaters, pullovers, veste, cardigans og lignende.

Drops Fabel er også garnet, som er yderst populært at anvende til babystrik, og det er der flere grunde til.

Indholdet af uld sørger for, at garnet føles dejligt blødt mod babys følsomme hud, og da ulden desuden er superwash behandlet, er det nemt at vaske tøjet på vaskemaskinens uldprogram, hvis baby skulle lække i den ene eller den anden ende.

Den høje slidstyrke er også en stor gevinst i forhold til babys tøj, da det typisk bliver vasket ofte, og så er det rart at vide, at tøjet faktisk også kan holde til det.

Farve- og mønsterudvalget i Drops Fabel er desuden noget helt for sig selv, og der er således mulighed for, at alle i familien vil kunne finde sin helt egen favoritfarve eller -mønster.

Unifarverne giver et smukt og mættet udtryk, hvor den enkelte farve kommer virkelig til sin ret.

Printfarverne er fremstillet efter en metode, der hedder ”fancy dyeing”.

Denne farvemetode kendes ved, at hvert enkelt farveparti har små variationer i såvel mønstre som farvernes nuancer, hvilket giver et helt unikt udtryk på det færdige håndarbejde.

Printfarverne kommer i to varianter, nemlig print og long print, hvor sidstnævnte har længere intervaller imellem de enkelte farveskift.

Denne indfarvning egner sig rigtig fint til større projekter, eller hvor du blot ønsker et mere roligt farvebillede.

Alt efter bredden på dit håndarbejde vil printfarver dog generelt ændre udtryk, og dermed opnår du et helt unikt look på det færdige arbejde fra gang til gang.