Gratis Opskrifter - Drops Big Merino

Indhold: 100 % merino uld
Vægt/længde: 50 gram = ca 75 meter
Anbefalede pinde: 5 mm
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 17 m x 22 p
Vask: Finvask ved max. 40
°C. Liggetørres på fladt underlag. Undgå brug af skyllemiddel

Diy-kits i denne kategori er designet til Drops Big Merino, som er et lækkert garn i 100 % uld spundet af mange tynde tråde.

Vil du have blødt og fyldigt uldtøj med en god elasticitet, som samtidig er nemt at vedligeholde, så er det Drops Big Merino, du skal vælge.


Brug det tykke garn til lune trøjer, sweaters og pullovers til hele familien.

Garnet er superwash, hvilket betyder, at I kan vaske uldtøjet på vaskemaskinens uldprogram, og snart er der rent, lækkert uldtøj klar igen til dagens mange gøremål.

Med garnets forholdsvis høje elasticitet er det vigtigt, at du overholder den anbefalede strikkefasthed.

Du må hellere strikke lidt for fast end for løst, da du ellers risikerer at det færdige resultat virker for løst i pasformen.

Med den anbefalede pindestørrelse på 5 mm. er Drops Big Merino desuden både nem og hurtig at opnå resultater med, og pindestørrelsen giver desuden en tydelig maskestruktur, som netop er med til at understrege garnets lidt vamsede udtryk.

Garnets konstruktion og elasticitet gør det samtidig meget velegnet til at lave snoninger og anden form for struktur på dit striktøj.

Det er altid en god ide at undgå skyllemiddel, især i dit striktøj.

Skyllemiddel går nemlig ind og lægger sig som en hinde rundt om hver eneste fiber i garnet, og dermed mister garnfibrene med tiden deres naturlige evne til at gribe fat i hinanden.

Du risikerer således at ende ud med striktøj, som har mistet både facon og pasform, og så har du måske slet ikke lyst til at bruge det længere.

Husk i øvrigt altid at overholde de retningslinjer, der er angivet på garnets banderole, herunder at lade striktøjet liggetørre på et fladt underlag.

Du kan med stor fordel bruge et tørrestativ, hvor du breder et håndklæde udover, som du så lægger striktøjet ovenpå.

Håndklædet er med til at suge vand fra striktøjet og dermed nedsætte tørretiden, og samtidig beskytter det imod, at tørrestativet laver mærker og buler i tøjet.

Ved at lægge striktøjet på et tørrestativ får det luft både oven- og nedefra, så tørretiden reduceres væsentligt.

Hvis du også opbevarer dit striktøj liggende, når det ikke er i brug, vil du kunne have stor glæde og fornøjelse af det mange år frem.