Hjertegarn Lana Cotton 212

Indhold: 50 % Wool Superwash Extrafine merino, 50 % Cotton
Vægt/længde: 50 gram = ca 212 meter
Anbefalede pinde: 3 – 3,5 mm
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 28 m
Vask: Uldprogram 30 – 40
°C

Her finder du en samlet oversigt over Hobbygarns udvalg af Lana Cotton 212 fra Hjertegarn.

Læs mere nederst på siden.


Hvad er Hjertegarn Lana Cotton 212?

Lana Cotton 212 er et dejligt blandingsgarn, som består af lige dele ekstra fint merino uld samt bomuld.

Garnets fine trådtykkelse gør det velegnet til mange forskellige projekter, herunder også tøj til de mindste.

Som navnet antyder, har dette garn en løbelængde på hele 212 meter pr. nøgle, så du kommer også rigtigt langt på et nøgle Lana Cotton.

 

Hvad kan jeg bruge Hjertegarn Lana Cotton 212 til?

Lana Cotton 212 består som nævnt af lige dele merino uld og bomuld, og denne blanding er med til at gøre garnet velegnet til et væld af forskellige emner til både store og små.

Hvor som helst du ønsker at kombinere bomuldens styrke og åndbarhed med merino uldens isolerende egenskaber, vil det således være oplagt at anvende Lana Cotton.

Du får tilmed et garn, som har en forholdsvis tynd tråd, og det giver mulighed for at fremstille emner, som er dejligt lune, samtidig med at de er behageligt tynde.

Denne egenskab kombineret med muligheden for at vaske garnet på uldprogram, gør det således også helt perfekt at bruge, når der skal fremstilles blødt tøj til de mindste.

Ligeledes giver den fine trådtykkelse mulighed for at fremstille dejlige trøjer og pullovers til hverdagsbrug, hvor du uden problemer kan bære dem under en jakke, uden at du skal gå på kompromis med komforten.

Sweaters, cardigans, sjaler, veste og hvad hjertet ellers begærer af skøn beklædning og tilbehør er således emner, der vil være helt perfekte i dette garn.

 

Kan jeg både strikke og hækle med Hjertegarn Lana Cotton 212?

Ja, Lana Cotton 212 er lige velegnet til både strik og hækling, og dermed har du endnu flere muligheder for at finde anvendelse for det dejlige garn.

 

Hvilke fordele er der ved at anvende Hjertegarn Lana Cotton 212?

Der er rigtig mange fordele ved at anvende dette garn især på grund af garnets kombination af skønne materialer samt den fine trådtykkelse.

Lana Cotton 212 kombinerer som nævnt bomuld med en dejlig, vaskbar merino uld.

Der er således tale om to af naturens allerdejligste og mest anvendelige materialer, som hver især har en lang række dejlige egenskaber.

Når materialerne forenes som i Lana Cotton 212 er resultatet således et garn, som på samme tid har en formidabel slidstyrke og en behagelig åndbarhed, samtidig med at garnet sørger for en konstant behagelig kropstemperatur.

Trådtykkelsen er ligeledes en kæmpe force ved garnet, fordi du dermed har mulighed for at fremstille dejlige trøjer og cardigans, som på samme tid er behageligt lune og dejligt lette.

Merino ulden, som er anvendt i Lana Cotton 212, har som nævnt den store fordel, at den er superwashed, hvilket gør det muligt at vaske garnet på vaskemaskinens uldprogram.

Du slipper således for at bakse med tunge, våde trøjer, der skal vaskes i hånden, og det er i høj grad med til at gøre Lana Cotton til det perfekte garn til hverdagsbeklædning.

 

Hvordan skal jeg behandle et garn som Hjertegarn Lana Cotton 212?

Merino ulden, som er anvendt til fremstilling af Lana Cotton 212, er som nævnt superwashed, så du uden problemer kan vaske garnet på vaskemaskinens uldprogram.

Vi anbefaler, at du anvender et vaskemiddel, som er egnet til uld, da denne type vaskemidler bevarer uldens naturlige egenskaber bedst muligt.

Undlad også gerne at bruge skyllemiddel.

Skyllemiddel vil nemlig med tiden danne en hinde rundt om de enkelte fibre i tøjet, og dermed reduceres garnets naturlige egenskaber. Bomuldens åndbarhed reduceres således, lige som uldens isolerende egenskaber bliver væsentligt nedsat.

Når tøjet er vasket, er det en god ide at lade det liggetørre på et fladt underlag, gerne et tørrestativ, så der også kan komme luft til tøjet nedefra. Dette nedsætter nemlig tørretiden betragteligt, og på den måde undgår du, at striktøjet kommer til at lugte surt.

Når dit strik- eller hækletøj er tørt, er det altid en rigtig god ide at opbevare det liggende. På den måde bevares tøjets facon og pasform bedst og længst muligt.

Et hvilket som helst hæklet og især strikket emne har en indbygget elasticitet i sin struktur, og denne elasticitet gør, at tøjet med tiden kan blive trukket ud af facon, hvis det hænger på bøjler.

Læg i stedet tøjet på hylden i skabet eller i en skuffe og læg gerne et par cedertræskugler ved. Cedertræets naturlige indhold af olie udsender nemlig en diskret duft, som sørger for at holde møllene væk, så de små kræ ikke guffer dit smukke håndarbejde i sig.

 

Hvad er fordelene ved garn, som indeholder uld?

Uld er et af de naturmaterialer, som igennem årtusinder har været mest populært og anvendt til et væld af ting, herunder beklædning i alle afskygninger.

Lige fra det smukke Armani jakkesæt til sømandens vamsede sweater er uldens egenskaber således højt værdsat.

Uld har en naturlig evne til at regulere din temperatur, når du bærer det. Det betyder i praksis, at materialet sørger for at holde dig varm, når det er koldt og omvendt.

Sammen med uldens vandafvisende evne betyder det, at du altid kan føle dig veltilpas i tøj, der er fremstillet af uld.

Uld har ligeledes både smudsafvisende og antibakterielle egenskaber, hvilket kommer dig til gode på flere fronter. Sammen med uldens fugtabsorberende evne er du således sikret imod fugt og svedlugt.

Dette, kombineret med den smudsafvisende evne, medfører ligeledes, at du ikke behøver vaske eller rense uldtøj så ofte, som du normalt vasker dit tøj.

 

Hvad er fordelene ved garn, som indeholder bomuld?

Hvad angår gode, naturlige egenskaber og deraf følgende popularitet, så ligger bomuld helt på højde med ulden.

Bomulden har således også været anvendt igennem årtusinder til mange forskellige ting, og som beklædning er det et af de mest anvendte materialer.

Bomuld har en stor slidstyrke, som er med til at forlænge tøjets levetid betragteligt. Dertil kommer bomuldsfibrenes naturlige åndbarhed, som gør materialet utroligt behageligt at bære, selv på den allervarmeste sommerdag.

Bomuldens fibre tager ganske nemt imod forskellige former for behandling herunder indfarvning, hvilket gør, at bomuldsgarn og -stoffer oftest fås i et stort, flot og varieret farveudvalg.

 

Hvad er fordelen ved at anvende Superwash uld?

Uld, som er Superwash behandlet, har gennemgået en proces, som gør garnet vaskbart i maskinen. Dette er med til at lette brugen af uld i hverdagen betragteligt.

Superwash uld har ligeledes den store fordel, at du undgår hudirritation og kløe, som mange ellers oplever, når de bærer uld.

Har du, eller nogen du kender, hidtil valgt uldtøj fra på grund af hudirritation, er der således stor chance for, at Superwash uld er løsningen på problemet.

Superwash behandlingen er dermed også det, der gør et garn som Lana Cotton 212 meget velegnet til de mindste, som oftest har en noget mere fintfølende hud end voksne.

 

Fås Hjertegarn Lana Cotton 212 i mange farver?

Ja. Når det gælder Lana Cotton 212 behøver du ikke være bange for at mangle farver at vælge imellem.

Garnet fås således i rigtig mange skønne farver, lige fra de lyse, bløde naturfarver, de mørke, varme og hyggelige nuancer til de klare, mættede farver, der kan sætte kulør på en hvilken som helst gråvejrsdag.

Brug de smukke farver hver for sig, kombiner dine yndlingsfarver, sæt farverne sammen tone-i-tone eller afprøv nye, spændende kombinationer af kontrastfarver.

Kun din fantasi sætter grænsen, og med Lana Cottons alsidige farveudvalg vil du altid kunne finde på nye, flotte måder at sætte farverne sammen på.

 

Køb garn og tilbehør hos Hobbygarn – online eller i fysisk butik

Hvad enten du foretrækker at handle online eller i en fysisk butik, så er Hobbygarn din leverandør af garn, strikkepinde, hæklenåle og tilbehør i absolut topkvalitet.

Vores webshop har åbent døgnet rundt, så her har du muligheden for at shoppe på hvilket som helst tidspunkt, der passer dig bedst.

Vi sørger for en leveringstid på kun 1- 3 hverdage, så du hurtigt er i gang med dit næste, spændende projekt.

Er du mere til en fysisk butik, hvor du kan se og mærke varerne, før du køber, så har vi selvfølgelig også det, og du finder adressen og åbningstiderne her.

Inden for butikkens åbningstider er du naturligvis også meget velkommen til at afhente dine online bestillinger her.

Hvad enten du handler online eller fysisk hos os, står vi naturligvis klar med hjælp, råd og vejledning, så du er sikker på at komme godt i mål med dine håndarbejdsprojekter.

 

Gavekort og nyhedsbrev

Husk, at Hobbygarn også forhandler gavekort i mange forskellige prisklasser, hvis du skal forkæle en dedikeret håndarbejdsentusiast.

Med et gavekort fra Hobbygarn går du således aldrig galt i byen, fordi du dermed giver modtageren mulighed for at vælge nøjagtigt det garn og tilbehør, som vedkommende ønsker sig allermest.

Du har også mulighed for at tilmelde dig Hobbygarns nyhedsbrev.

Dermed er du sikker på at være blandt de første, som får besked, når vi får nye, spændende varer hjem, eller når vi kører tilbud, udsalg og andre kampagner, hvor du har mulighed for at handle til ekstra gode priser.

Når du modtager vort nyhedsbrev, deltager du samtidig automatisk i konkurrencen om et gavekort på 1500 kr. til køb af varer hos Hobbygarn.

 

Er du også vild med at strikke og hækle?

De gode, gamle håndarbejdstraditioner som strik og hækling har fået en kolossal opblomstring i de senere år, og der er da også en lang række grunde til, at så mange bliver bidt af håndarbejdet.

For mange er strik og hækling en god måde at koble fra og komme ned i gear oven på en dag, som typisk er fyldt med mange gøremål og beslutninger, vi skal forholde os til.

Nogle bruger også at medbringe strik- eller hækletøjet i en pose eller taske, således at de hurtigt kan fiske det frem i løbet af dagens pauser.

Når du sidder med dit strik- og hækletøj, giver du både hjernen og kroppen mulighed for at slappe af, samtidig med at du lader ny energi op.

Håndarbejdet kan ligeledes være en dejlig og konstruktiv måde at tilføre struktur og indhold til dagene, hvis du af forskellige årsager har en mere inaktiv hverdag.

Under alle omstændigheder opfylder håndarbejdet vores iboende kreativitet.

Dermed er der også en helt basal skabertrang i os, som bliver tilfredsstillet, når vi fremstiller et fysisk produkt med hænderne.

Når vi selv fremstiller en del af vores daglige beklædning og tilbehør, har vi desuden muligheden for at sætte et helt personligt præg på tingene.

I stedet for at måtte nøjes med det farveudvalg, du finder i tøjbutikkerne, har du langt større mulighed for at få din næste pullover i nøjagtigt den farve, du ønsker dig, hvis du selv strikker den.

Dertil kommer kvaliteten af tøjet, hvor det hjemmelavede oftest slår det masseproducerede med flere længder.

Ved at strikke og hækle tingene selv har vi således mulighed for både at skabe en mere personlig og langtidsholdbar garderobe, samtidig med at vi reducerer indkøbet af de masseproducerede varer.

 

Må vi have lov at se dine færdige håndarbejdsprojekter?

Når vi har fremstillet den smukke plaid til stuen eller den skønne sweater i nøjagtigt det mønster og de farver, vi bedst kan lide, så bliver glæden over det færdige projekt ofte tidoblet, hvis vi også har muligheden for at vise resultatet til andre.

På den måde kan vi få god feedback på det arbejde, vi har udført, og det kan give blod på tanden til nye, spændende projekter.

Vi kan således være med til at inspirere hinanden til en lang række nye, sjove, smukke og finurlige håndarbejdsprojekter, og hos Hobbygarn vil vi naturligvis gerne være med til at videreformidle den inspiration.

Skulle du således have lyst til at dele billeder af det håndarbejde, du har fremstillet med garn fra Hobbygarn, er du meget velkommen til at sende billederne til os i en mail.

Alternativt kan du tagge dine opslag #hobbygarndkInstagram.

Hobbygarn ønsker dig rigtig god fornøjelse med dit håndarbejde.

Venlig hilsen Conni