Hjertegarn Glamour

Indhold: 70 % Viscose og 30 % Lurex
Vægt/længde: 50 gram = ca. 190 meter
Anbefalede pinde: 2½ – 3 mm.
Vask: Uldprogram 30 °C


Hvad er Hjertegarn Glamour?

Hjertegarn Glamour er, som navnet antyder, et flot garn med en tynd trådtykkelse, som giver dig mulighed for tilføre masser af glamour og bling til dit håndarbejde.

Garnet består af en lækker blanding af viscose og lurex, og det er især populært som følgegarn til andre garntyper, når du ønsker at skabe spændende og smukke effekter på dine projekter.

Hvad kan jeg bruge Hjertegarn Glamour til?

Du kan bruge det fine Glamour garn til et hvilket som helst håndarbejdsprojekt, hvor du ønsker at skabe blikfang i større eller mindre grad.

Brug det for eksempel til at skabe smukke striber på en bluse, som afslutning på ærmer og hals eller som små fine prikker i en strikhue, et sjal eller måske et par vanter.

Du kan også anvende Glamour til at fremstille søde pandebånd og andet hårpynt til små prinsesser, lige som du kan bruge garnet til at lave fine figurer, som du kan hænge på juletræet eller en smuk gren fra haven.

Alt efter hvilken effekt, du ønsker at skabe, kan du også variere mængden af det smukke effektgarn i dit håndarbejde.

En enkel og klassisk strikbluse i en lækker, gråmeleret nuance får således et fint og underspillet strejf af luksus, hvis du blot tilfører en tynd stribe af Glamour ved blusens afslutninger eller måske blot en enkelt tynd stribe hen over blusens bærestykke.

Ligeledes vil brugen af Glamour som følgetråd i hele striktøjet skabe et fint og luksuriøst look.

Striber i søde bolchefarver - eller måske i alle regnbuens farver - sat sammen med striber af Glamour kan skabe en sjov og spændende effekt, hvis du ønsker at sætte mere kulør på dagligdagen.

For den helt gennemførte bling-bling stil kan du for eksempel vælge at strikke hele bærestykket i Glamour, mens resten af blusen strikkes i din favoritfarve.

Pink sammen med guld, koboltblå kombineret med sølv – kun din fantasi sætter grænsen.

Du kan ligeledes lege med at skabe forskellige effekter i et håndarbejde, ved at veksle imellem brugen af Glamour alene og som følgetråd med andre farver.

Mulighederne for kombinationer er uendelige og således også dine muligheder for at sætte dit helt eget præg på håndarbejdet.

Du kan bruge Glamour til at skabe fine og spændende effekter med på beklædningsgenstande som trøjer, pullovers, cardigans og kjoler.

Ligeledes kan du anvende det til fremstilling af fint og unikt tilbehør som huer, tørklæder, vanter og sjaler samt tasker og bælter.

Hjertegarn Glamour – også til din boligindretning

Hjertegarn Glamour giver dig også masser af muligheder for at bringe luksus og et personligt look ind i dit hjem i form af skønne tæpper, puder og andet tilbehør.

Her kan du igen vælge, i hvor høj grad den metalliske effekt skal dominere, når du for eksempel fremstiller et smukt tæppe til sofaen.

Ved at skrue op eller ned for både farver og mængden af Glamour, kan du vælge imellem masser af spræl og farver i boligen eller måske blot skabe en mere personlig og unik stil.

Boheme stilen, som er inspireret og præget af Østens farver og udsmykninger, kan således fint understreges ved at du tilfører en vis mængde af de smukke, metalliske farver.

En anden spændende indretningsstil er Boudoir stilen, hvor du nærmest ikke kan bruge for meget guld og bling i din bolig, så også her giver Hjertegarn Glamour dig masser af muligheder for at sætte et luksuriøst præg på dit interiør.

Du kan også sagtens kombinere Glamour med den populære nordiske stil, der ellers er domineret af naturlige materialer sammen med afdæmpede jordfarver som gråt og brunt.

Her vil små, diskrete strejf af Hjertegarn Glamour nemlig kunne tilføre stilarten en underspillet og utroligt smuk effekt, som i høj grad vil gøre dit hjem til noget ganske personligt og unikt.

Kan jeg både strikke og hækle med Hjertegarn Glamour?

Ja, du kan både strikke og hækle med det smukke effektgarn, og når du først kommer til at arbejde med det, vil du helt sikkert kunne finde på et væld af spændende projekter, som du kan bruge dette garn til.

Den fine trådtykkelse sørger for en fin og jævn struktur på dit håndarbejde, som i høj grad er med til at understrege det luksuriøse look, som dit håndarbejde får med Hjertegarn Glamour.

Hvilke fordele er der ved Hjertegarn Glamour?

Fordelen ved Hjertegarn Glamour er først og fremmest den smukke effekt, som garnet tilføjer til dit håndarbejde.

Garnet giver dig således mulighed for på en nem og ubesværet måde at tilføre dit håndarbejde det dér ekstra pift, som kan gøre underværker for det overordnede udtryk.

Garnet er nemt og behageligt at arbejde med, og den tynde tråd understreger i høj grad garnets luksusprægede effekt, som vil klæde et hvilket som helst stykke håndarbejde.

Hvordan behandler jeg Hjertegarn Glamour?

Hjertegarn Glamour kan vaskes på vaskemaskinens uldprogram ved max. 30 °C.

Dermed er garnet også dejligt nemt at holde rent, så du har endnu større muligheder for at sætte et luksuriøst præg på hverdagen, uden at du behøver bruge tid og kræfter på at vaske tøjet i hånden.

Der er således lagt op til rigtig mange muligheder med et garn som Glamour, og hvad enten du bruger det for sig selv, som følgegarn i en lækker bluse, eller i større eller mindre grad i din bolig, så er du altid sikker på et resultat, som signalerer luksus og livsglæde.

Må vi se dit færdige håndarbejde?

Hobbygarn vil rigtig gerne have lov at se billeder af det håndarbejde, vores kunder fremstiller med garn fra os.

Har du således lyst til at inspirere andre med dine billeder, er du velkommen til at sende dem i en mail eller uploade dem direkte til vores side på instagram.

Hobbygarn ønsker dig god fornøjelse med dit håndarbejde.

Venlig hilsen Conni