Hjertegarn All Seasons

Hjertegarn All Seasons

Indhold: 50 % Wool Superwash extrafine merino uld, 50 % bomuld
Vægt/længde: 50 gram = ca 170 meter
Anbefalede pinde: 3,5 mm.
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 26 m
Vask: Vaskes på uldprogram v. max. 30 °C. 

Hvad er Hjertegarn All Seasons?

All Seasons er et skønt og alsidigt garn, som kombinerer ekstrafin merino uld med bomuld. Garnet har en god og praktisk mellemtynd trådtykkelse og kommer fra det velkendte danske mærke HjertegarnLæs mere nederst på siden.


Hvad kan jeg bruge Hjertegarn All Seasons til?

Som navnet antyder, kan du anvende Hjertegarn All Seasons hele året rundt.

Garnets sammensætning af merino uld og bomuld giver et praktisk garn, som samtidig har et dejligt strejf af luksus over sig.

Kombinationen af de to materialer gør ligeledes garnet velegnet til et væld af projekter, og i den sammenhæng spiller også garnets tykkelse en væsentlig rolle.

Med en anbefalet pindestørrelse på 3,5 mm. får du nemlig et garn, som er lige velegnet til både store og små.

Skal du strikke til de mindste, er det nemlig vigtigt at bruge et garn, som ikke er for tykt, sådan at de små også føler sig godt tilpas i striktøjet.

Garntykkelsen er samtidig meget praktisk til de voksne, fordi man derved nemt kan have striktrøjen eller cardiganen inden under en jakke, uden at det kommer til at fylde for meget.

Hvilke fordele er der ved at anvende Hjertegarn All Seasons?

Der er som nævnt en række fordele ved All Seasons, og når du først lærer garnet at kende, vil du helt sikkert selv finde på et væld af forskellige projekter, som du kan anvende garnet til.

En af fordelene ved All Seasons er først og fremmest sammensætningen af materialer.

Den bløde og ekstra fine merino uld giver dig alle de skønne fordele, som et uldgarn bringer med sig fra naturens hånd. 

Her kan blandt andet nævnes garnets evne til at isolere og dermed regulere temperaturen, så du altid føler dig behageligt tilpas, uanset hvilken tid på året du bærer det.

Sammenlignet med de mere almindelige uldtyper er merino uldens fibre ekstra bløde, og det øger selvfølgelig også komforten betragteligt.

Hører du til dem, som har problemer med, at uldgarn kradser, kan du også med stor fordel prøve et garn med merino uld, da det ikke har den samme tendens til at skabe hudirritation.

Merino ulden, som er anvendt i All Seasons, er desuden i den såkalte Superwash kvalitet. Det betyder i praksis, at du kan vaske garnet på vaskemaskinens uldprogram, så du slipper for at skulle stå og bakse med vådt og tungt uldtøj i hånden.

Garnets indhold af bomuld bidrager blandt meget andet til at give garnet en naturlig åndbarhed, som også er med til at øge komforten, når du bærer det færdige håndarbejde.

Desuden tilfører bomulden ekstra styrke, som i høj grad understreger garnets mange anvendelsesmuligheder herunder også til brug i hverdagen. 

Kommer Hjertegarn All Seasons i mange farver?

All Seasons kommer i et skønt og varieret udvalg af farver, som giver dig rigtig mange muligheder for at finde den eller de bedste farver til netop dine projekter.

Farveudvalget spænder fra de mørke, de afdæmpede og de naturlige farver over de mere klare og mættede farver til de helt lyse og douce pasteller.

Dermed har du muligheden for at finde den helt rigtige farve til både morfars sweater, lillepigens cardigan og din egen yndlingspullover.

Hvordan skal jeg behandle Hjertegarn All Seasons?

All Seasons giver dig ikke blot en lang række fordele, når du bærer dit færdige håndarbejde i dagligdagen. 

Garnet er nemlig også fremstillet med henblik på at lette din hverdag, når striktøjet skal vaskes.

All Seasons kan således vaskes på vaskemaskinens uldprogram, så hele familien kan få dejlige, lune striktrøjer, uden at I behøver bruge tid og kræfter på at vaske dem i hånden.

Vi anbefaler, at du bruger et vaskemiddel, som er specielt beregnet til uld, da det bevarer uldens fibre og naturlige egenskaber bedst muligt.

Undgå også at bruge skyllemiddel, da det med tiden kan ødelægge strukturen og pasformen på dit striktøj.

Skyllemiddel har nemlig den egenskab, at det går ind og lægger sig som en hinde omkring hver enkelt fiber i et stof. 

Med tiden vil denne hinde medføre, at stoffets eller garnets fibre ikke længere formår at gribe fat i hinanden, og dermed begynder de at glide fra hinanden, så tøjet kommer ud af facon.

Du kan sammenligne det lidt med to hænder, der skal prøve at holde fast i hinanden, samtidig med at de er smurt ind i olie.

Når du har vasket dit striktøj, bør det liggetørre på et fladt underlag, og her anbefaler vi, at du bruger et tørrestativ eller lignende, sådan at striktøjet også kan få luft fra undersiden.

Det er nemlig med til at afkorte tørretiden betragteligt, og derved undgår du også, at striktøjet kommer til at lugte surt.

Start eventuelt med at brede et håndklæde ud over tørrestativet, inden du lægger striktøjet på. 

Det kan være med til at nedsætte tørretiden yderligere, da håndklædet opsuger en del af væden fra striktøjet. Håndklædet kan desuden beskytte dit striktøj, sådan at tørrestativet ikke danner mærker og ujævnheder i tøjet.

Når du har lagt dit striktøj oven på håndklædet, er det en god ide at trække det ganske forsigtigt i facon, så det bevarer pasformen bedst muligt.

Når dit striktøj er helt tør, er det stadig en god ide at opbevare det liggende, enten på en hylde eller i en skuffe.

Alt, hvad der er strikket eller hæklet, har nemlig en indbygget elasticitet i sin struktur, og derved er der risiko for, at striktøjet med tiden kan blive trukket ud af facon, hvis det hænger på bøjle.

Opbevarer du dit striktøj liggende, kan du til gengæld forlænge dets levetid, så du kan have glæde og fornøjelse af dit håndarbejde i rigtig lang tid.

Et garn, som består af uld, eller som indeholder uld, kan desuden beskyttes yderligere, ved at du lægger et par cedertræskugler sammen med det i skuffen eller på hylden. 

Cedertræ er nutidens svar på mølkugler, da det har et naturligt indhold af en diskret duftende olie, som møllene ikke bryder sig om.

Denne metode er i øvrigt også yderst anvendelig til andre former for delikate naturmaterialer som pels, silke og lignende.

Hobbygarn – nemt, bekvemt og høj kvalitet

Hos Hobbygarn har vi gjort det nemt for dig at købe alt det garn og tilbehør, som du skal bruge til dine mange spændende projekter.

Vores webshop har nemlig åbent døgnet rundt, så du kan handle ind nøjagtigt, når det passer dig bedst, uden du behøver at bekymre dig om hverken åbningstider, kø ved kassen eller ledige parkeringspladser.

I stedet kan du læne dig tilbage i sofaen, smække benene op og nyde en god kop kaffe, mens du giver dig selv tid og ro til at finde de helt rigtige garnkvaliteter, garnfarver, strikkepinde og hæklenåle.

Når du har afsluttet dit køb, sørger vi for en leveringstid på kun 1 – 3 hverdage, så du kan komme i gang med dine næste projekter så hurtigt, som muligt.

Du er naturligvis også meget velkommen til at besøge vort showroom, hvor du også kan købe alle de varer, som du finder i vores webshop.

I vort showroom har du mulighed for at se og mærke de forskellige garnkvaliteter, før du handler, og har du bestilt varer online, er du selvfølgelig også meget velkommen til at afhente dem her.

Hos Hobbygarn går kvalitetsvarer og god service hånd i hånd, og vi vil ikke gå på kompromis med nogen af delene.

Vi er således altid på jagt efter nye og spændende kvalitetsvarer til vore kunder, lige som vi naturligvis står klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål af nogen art.

Kontakt os derfor gerne, hvis du er i tvivl om hvilken type garn eller hæklenål, du skal bruge, hvilke farver du skal vælge, eller noget helt fjerde. 

Elsker du også at strikke og hækle?

Inden for de senere år er der flere og flere, som har valgt at gribe strikkepinde og hæklenåle for at skabe fine, sjove og unikke kreationer.

De gamle håndværkstraditioner som især strik og hækling er igen blevet utroligt populære, og hvor disse aktiviteter førhen blev betragtet som lidt støvede og bedstemorsagtige, er det i dag både yngre og ældre samt kvinder og mænd, der er blevet bidt af håndarbejdet.

Der er da også en lang række gode grunde til, at man selv strikker og hækler en del af såvel garderoben som tekstiler til hjemmet i form af karklude, gæstehåndklæder og plaider, med mere.

I en tid, hvor rigtig mange har en travl hverdag, og hvor en stor del af aktiviteten foregår oppe i hovedet, kan det være en virkelig dejlig måde at koble af på, når man sætter sig med et håndarbejde.

Her får hænderne lov til at gøre arbejdet, samtidig med at vi kan lade tankerne køre lidt i frigear.

På den måde giver vi hele systemet lov til at slappe af og komme ned i et lavere gear, hvor vi både kan få hvilet ud og samtidig samle ny energi.

For andre kan det handle om, at man gerne vil have nogle flere aktiviteter ind i en hverdag, hvor man måske ikke har muligheden for at være helt så aktiv, som man kunne ønske.

Her kan et håndarbejde som strik eller hækling være utroligt givende, fordi det kan være med til at give dagene både indhold og struktur.

Under alle omstændigheder ender man ud med et stykke færdigt håndarbejde, som man enten selv kan have fornøjelsen af at bruge, eller som kan skabe glæde hos andre.

Når vi efter timer, dage, uger og måneder sidder med det færdige projekt, får vi desuden opfyldt en naturligt indbygget skabertrang, som ellers nok kan have trange kår i en tid, hvor man kan købe alting færdiglavet.

Der er bare noget helt særligt over at lave tingene selv, også fordi vi på den måde har muligheden for at sætte vores helt eget præg på det færdige resultat.

Uanset, hvor mange færdigkøbte pullovers, vi har i skabet, så vil der næppe være én eneste af dem, som opfylder alle vores ønsker og krav til en pullover.

Ved at strikke den selv bestemmer vi derimod både valg af garnmateriale, tykkelse og farve, samt opskrift, snit og eventuelle mønstre på trøjen.

På den måde er der også en god chance for, at vi slet ikke behøver have helt så meget tøj i skabet for at føle, at vi er godt klædt på til enhver lejlighed.

Dermed har vi også muligheden for at bidrage til en bedre bevarelse af miljøet i form af mindre ressourceforbrug.

Alt i alt en win-win situation, som kan komme alle til gavn både på personligt og samfundsmæssigt plan.

Hobbygarn – den personlige historie

Hos Hobbygarn er vi også bidt af håndarbejdets kunst, og vores interesse for strik og hækling har, som så mange andre, sit udspring i en helt personlig historie.

Historien bag Hobbygarn startede nemlig med vores dejlige tvillingepiger, som i 2013 blev født for tidligt, og derfor var det svært for os at finde babytøj i de rigtige størrelser.

Det medførte behovet for at fremstille babytøjet selv, hvilket også var med til at give indre ro i en meget hektisk periode i vores liv.

Kimen til Hobbygarn var dermed lagt, og i dag er vi en familieejet virksomhed i sund vækst og med en trofast kundeskare, som vokser daf for dag.

Må vi se dine kreationer?

Hos Hobbygarn kender vi ikke blot til glæden og måske behovet for at strikke og hækle selv. 

Vi ved også, hvor stor betydning det kan have at fremvise de færdige resultater for andre. 

Derfor synes vi, det kunne være rigtig dejligt at få lov til at se de smukke, sjove, finurlige og unikke kreationer, som vore kunder tryller frem med garn fra os.

Har du således lyst til at dele billeder af dit håndarbejde og dermed være med til at inspirere andre til nye projekter, er du meget velkommen til at sende os billeder af dit håndarbejde.

Du vælger selv, om du vil sende billederne i en mail, eller om du vil uploade dem direkte til vores side på Instagram.

Hobbygarn ønsker dig rigtig god fornøjelse med dit håndarbejde.

Venlig hilsen Conni