Knapper inddelt efter materiale

Her på siden finder du alle vore knapper inddelt efter, hvilket materiale de er fremstillet i.

Så er det bare med at vælge blandt de mange spændende varianter.

Læs mere nederst på siden


Hvordan vælger jeg, hvilket materiale knappen skal være i?

Knapper er et rent slaraffenland af forskellige stilarter, og du kan bruge dem til at sætte nøjagtigt det præg på dit håndarbejde, som du ønsker.

Som udgangspunkt kan du således vælge dine knapper i nøjagtigt det materiale, du allerbedst kan lide.

Der er dog enkelte retningslinjer, som du kan anvende, hvis du vil være sikker på at finde den helt rigtige type knap til dit projekt.

Alt efter hvilket materiale, knappen er fremstillet i, kan den nemlig signalere forskellige stilretninger.

Den naturlige og klassiske

Knapper i træ, kokos og horn repræsenterer typisk det naturlige og uspolerede, oftest med et afdæmpet udtryk, som fremhæver et klassisk snit.

Et andet materiale, som passer smukt ind i det naturlige og klassiske, er den runde, naturfarvede perlemorsknap.

Den romantiske boheme

Til det feminine og romantiske look vil en perlemorsknap sætte den perfekte prik over i’et, når du skal afslutte dit håndarbejde.

Perlemorsknapper vil ligeledes være oplagte til lillepigens cardigan, hvor perlemorens fine farvespil vil passe perfekt sammen med mange smukke, douche farver.

Den rå

Knapper i metal og metalfarver kan være med til at give dit håndarbejde et supercool udtryk.

Ønsker du at fremhæve et råt og mere industrielt look på dit håndarbejde, vil metalknappen således være det helt rigtige valg.

Den sjove og alsidige

Plast er et stærkt materiale, som kan formes og farves i alle tænkelige faconer.

Dermed kan plastknapper repræsentere stort set alle stilarter, og det er i denne kategori, at du finder de sjove og farverige knapper, som ethvert barn vil elske.