Knapper inddelt efter størrelse

Her på siden finder du alle vores knapper inddelt efter størrelse.

Dermed kan du nemt finde knapper i den helt rigtige størrelse til dine mange spændende projekter.

Læs mere nederst på siden


Hvordan vælger jeg den rigtige knap?

Knapper er helt sikkert én af de ting, som fås i flest mulige varianter, både når det gælder størrelse, facon, farve og materiale.

Derfor kan det også være lidt af et detektivarbejde at finde frem til den helt rigtige type knap, for der er jo så mange fine, sjove og smukke knapper at vælge imellem.

Et godt sted at starte kan derfor være at finde ud af, hvilken størrelse, knapperne skal have.

For uanset hvor sjov knappens facon er, hvor lækkert materialet er, eller hvor smuk farven er, så kommer det aldrig helt til at spille, hvis ikke størrelsen på knapperne passer til det pågældende stykke tøj eller tilbehør.

Hvorfor er knappens størrelse vigtig?

Knappens oprindelige og primære formål er selvfølgelig at holde sammen på tøjet.

Men vælger man en knap, der er for klein i forhold til en trøje, risikerer man nemt, at trøjen går op, fordi knapperne er for små til at opfylde deres formål.

Vælger man derimod en knap, som er for stor, vil den tynge tøjet, så det bliver trukket ud af facon.

Tøjet vil sidde dårligt og føles ubehageligt at bære, og de tunge knapper vil dominere tøjet på en uskøn måde.

Er du i tvivl om, hvilken størrelse knap du skal bruge til dit håndarbejde?

Arbejder du ud fra en opskrift, vil det typisk fremgå af denne, hvilken størrelse knap, du skal bruge.

Alternativt kan du søge billeder på nettet af tilsvarende projekter og dermed få et godt indtryk af, hvilken størrelse knap, der egner sig bedst.

Også blot til pynt

Knapper er også velegnede til at udsmykke med, uden at de behøver have en praktisk funktion.

Som dekoration har du større valgmulighed i forhold til, hvilke knapper du ønsker at anvende, dog stadig med tanke på, at knapperne ikke tynger det materiale, du monterer dem på.