Strikkefasthed 25-27 masker

Strikkefasthed 25-27 masker

Med en strikkefasthed på 25 – 27 masker er der tale om garn med en ganske tynd trådtykkelse.

Læs mere nederst på siden


En strikkefasthed på 25-27 masker betyder, at du kan anvende disse garnkvaliteter til et væld af forskellige formål, hvor du ønsker et færdigt resultat, som fremstår med en meget fin tekstur.

Derudover er garnkvaliteterne i denne kategori af vidt forskellige materialer, hvilket blot er med til at understrege de mange muligheder, du har for at finde anvendelse af de forskellige garntyper.

Du finder blandt andet skønne bomuldsgarner i såvel ensfarvede udgaver som Drops Safran samt i smukke og spændende printfarver som Mayflower Cotton 8/4 print.

Bomuld er et virkelig behageligt og meget populært materiale, som kan anvendes til rigtig mange projekter.

Materialet har fra naturens hånd en dejlig åndbarhed, som gør det særligt behageligt at bruge i forårs- og sommerhalvåret.

Ligeledes er bomuldsgarner yderst anvendelige, når du ønsker at fremstille dine egne boligtekstiler som håndklæder, karklude og vaskeklude.

Her er bomuld ganske uovertruffen på grund af sin høje sugeevne, og med de mange spændende farver, som garnet fås i, kan du være ganske sikker på at finde dem, der passer allerbedst ind til dit øvrige interiør.  

Det er også i kategorien strikkefasthed 25 - 27 masker, at du finder Mayflowers yderst populære økologiske bomuldsgarn, hvor der er stillet ekstra høje krav til såvel fremstillingsprocessen som til ordentlige arbejdsbetingelser gennem hele forsyningskæden

Drops Kid-Silk er et andet lækkert garn i denne kategori, og som består af en skøn blanding af mohair og silke.

Med sit bløde, plyssede og meget lette udtryk er dette garn helt perfekt at anvende for sig selv, hvis du for eksempel ønsker at strikke eller hækle dejlige oversize sweaters.

Til sådanne formål er det nemlig vigtigt med et garn, som har mindst mulig vægtfylde, så det færdige arbejde ikke er tungt.

Den lækre, plyssede garnkvalitet er ligeledes yderst populær som følgetråd sammen med andre garntyper, når sweateren skal have et ekstra touch af luksus.

Den skønne uld fra mohairgederne giver lækker blødhed og dejlig varme til dit håndarbejde, mens silken sørger for et fint skinnende look, samtidig med at det tilfører ekstra styrke til garnet.

Uanset, om du er på udkig efter garn til babystrik, eller om du skal fremstille lette sommerkjoler, smukke sjaler eller dejlige og praktiske trøjer og cardigans til hele familien, så vil du med lethed kunne finde de garnkvaliteter, du skal bruge, i denne kategori.

Garn med strikkefasthed på 25-27 masker egner sig som udgangspunkt til brug for alle.

Er du nybegynder inden for håndarbejde, kan du muligvis opleve, at de tynde garnkvaliteter kan sætte din tålmodighed en smule på prøve.

Det skal du dog slet ikke lade dig skræmme af men blot sørge for at gå frem i et stille og roligt tempo, så du får selve teknikken ind i hænderne.

Hører du blandt dem, som er vant til at arbejde i strik og hækling, vil du ganske sikkert elske at arbejde med disse tynde garntyper på grund af det finmaskede udtryk, du opnår på det færdige håndarbejde.

Venlig hilsen Conni