Strikkefasthed 13-15 masker

Strikkefasthed 13-15 masker

Garnerne i denne kategori er kendetegnet ved en strikkefasthed, som ligger på 13-15 masker.

Læs mere nederst på siden


De fleste af disse garnkvaliteter har en relativ stor trådtykkelse, hvilket naturligvis har betydning for resultatet på det færdige arbejde.

Når du arbejder med et garn, som har en strikkefasthed på 13-15 masker, anbefales det også, at du anvender strikkepinde og hæklenåle af en vis tykkelse. Den anbefalede størrelse står altid angivet under de respektive garntyper, lige som det naturligvis også fremgår af den banderole, som sidder rundt om hvert enkelt garnnøgle.

På den måde har du altid mulighed for at se, hvordan garn og strikkepinde eller hæklenåle passer sammen.

At strikkefastheden stemmer overens med det anbefalede, har især stor betydning, når du skal følge en opskrift.

Hvis du for eksempel vælger at strikke en sweater efter en opskrift, er de færdige mål på sweateren således helt afhængige af, at strikkefastheden overholdes.

I modsat fald risikerer du nemlig, at sweateren enten bliver for stor og løs i det, eller at den bliver alt for lille og stram, så den er umulig at anvende.

Garn med en strikkefasthed på 13-15 masker har som nævnt en relativ tyk trådtykkelse, og dermed er disse garnkvaliteter også dejligt nemme at arbejde med, da du ret hurtigt vil begynde at kunne se resultatet af dit arbejde.

Dit færdige håndarbejde vil typisk fremstå med en relativ tydelig struktur, hvilket især gør sig velegnet, når du skal fremstille dejlige, varme trøjer og pullovers til brug i efterårs- og vintermånederne.

I kategorien garn med strikkefasthed 13-15 masker finder du ligeledes den skønne ribbongarn, som er særligt velegnet til et væld af skønne ting til dit hjem.

Du kan således anvende dette kvalitetsgarn til fremstilling af kurve og tæpper, samt søde, sjove bamser og lignende til børneværelset. Kun fantasien sætter grænsen, og du vil hurtigt elske at arbejde med dette spændende garn.

Du finder også garn som Drops Eskimo, som du kan anvende til såvel strik og hækling samt dejlige, filtede ting.

Den bløde og fyldige Drops Melody hører også til i kategorien garn med strikkefasthed 13-15 masker. Garnet i sig selv er dog ikke så tykt i tråden, som de andre garntyper i denne kategori.

Imidlertid har dette garn en blød og plysset struktur, som gør det fyldigt nok til, at det stadig hører hjemme her.

Når du arbejder med dette garn, vil du således hurtigt opdage og ikke mindst sætte stor pris på, hvor lækkert, blødt og fyldigt, det er.

Dette garn er perfekt at anvende både for sig selv til oversize sweaters og skønne sjaler, og ligeledes kan du med fordel anvende garnet som lækkert følgegarn til den ekstra bløde og luksuriøse sweater.

Venlig hilsen Conni