Drops Big Delight

Indhold: 100 % uld
Vægt/længde: 100 gram = ca 190 meter
Anbefalede pinde: 5 mm
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 17 m x 22 p
Vask og behandling: Vaskes i hånden ved max. 30 °C. Skal liggetørre på fladt underlag. Garnet kan filtes

Hvad er Drops Big Delight?

Drops Big Delight er et lækkert kvalitetsgarn i 100 % uld med et helt fantastisk farveprint i lange rapporter.


Garnet er spundet af en enkelt tråd og har en smuk struktur, hvor trådtykkelsen kan variere en smule. Dette er med til at give garnet et naturligt og lækkert håndspundet udtryk.

Big Delight er fra Drops Garnstudio, som er kendt for et væld af lækre garnkvaliteter.

Blandt disse finder du også Drops Delight strømpegarn, som har samme lækre print som Big Delight.

Drops Big Delight bliver fremstillet i Tyrkiet.

Hvilke fordele er der ved Drops Big Delight?

Der er masser af fordele ved at anvende Drops Big Delight.

Først og fremmest får du her et lidt tykkere garn i 100 % uld, som du kan både strikke, hækle og filte med.

Tykkelsen på garnet gør, at arbejdet går forholdsvist hurtigt, så du vil snart kunne se resultaterne af dit arbejde, når du anvender dette garn.

Et garn, som består af 100 % uld, signalerer desuden både kvalitet og et touch af luksus. Uld er med andre ord en af naturens egne gaver, når de er allermest uimodståelige.

Uld har således en lang række gode egenskaber, som igennem tusinder af år har gjort det til et meget værdsat og anvendeligt materiale, især når det drejer sig om beklædning.

Uld er først og fremmest åndbart, hvilket vil sige, at det hjælper med til at regulere temperaturen.

Dette gør ulden til et meget alsidigt materiale, da det derved er lige anvendeligt i sommerhalvåret som i vinterhalvåret.

Uld virker naturligt vandafvisende og har desuden evnen til at transportere sved væk fra kroppen.

Hertil kommer, at det er naturligt bakteriehæmmende, hvilket betyder, at uld i modsætning til visse syntetiske materialer ikke kommer til at lugte.

Alle disse fantastiske egenskaber betyder, at du altid kan føle dig behageligt tør, tempereret og veltilpas, når du bærer uldtøj.

Hvad kan jeg lave med Drops Big Delight?

Måske er det nemmere at fortælle, hvad du ikke kan lave med dette skønne garn.

Uldgarn er en gedigen klassiker, hvad enten du skal strikke eller hækle varme trøjer og cardigans eller lune sweaters, huer og vanter.  

Ligeledes er uldgarn helt perfekt til fremstilling af varme tørklæder, smukke sjaler, filtede tøfler og spændende, kreativt tilbehør til dit hjem.

Du kan med andre ord anvende Drops Big Delight til et hvilket som helst projekt, hvor du ellers kunne tænke dig at bruge garn i 100 % uld.

Med Drops Big Delight får du sammen med uldgarnets naturlige fordele desuden en verden af spændende farvemix, som giver dig mulighed for at sætte helt unik kulør på tilværelsen.

Det er med andre ord kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad du kan fremstille med Drops Big Delight, og det smukke, unikke farveprint understreger blot garnets utallige anvendelsesmuligheder.

Kan jeg strikke og hækle med Drops Big Delight?

Ja, med Drops Big Delight kan du både strikke og hækle, og dertil kommer, at garnet også er super anvendeligt til at filte med.

Den anbefalede størrelse pind/nål betyder samtidig, at du forholdsvist hurtigt kan frembringe smukke og dejlige kreationer med dette skønne garn.

Husk, at hos Hobbygarn forhandler vi alt, hvad du behøver for at komme i gang med at anvende Drops Big Delight.

Hos os finder du blandt andet et stort udvalg af hæklenåle og strikkepinde, alt sammen naturligvis i de allerbedste kvaliteter, der findes på markedet.

Hvad gør Drops Big Delight til noget særligt?

Foruden alle de skønne egenskaber, som altid følger med et garn i 100 % uld, så er det naturligvis det smukke farveprint, som gør Drops Big Delight til noget ganske unikt.

Farveprintet, som også kaldes Magic Print, har såkaldt flydende overgange mellem farverne.

Dette betyder, at der inden for det samme parti garn kan være nøgler, hvor farven generelt er lysere eller mørkere end de andre nøgler.

Garnets melering kan også variere i mønster, alt efter om du strikker eller hækler større eller mindre projekter.

De viste strikkeprøver her på siden er således blot én af utallige muligheder for, hvordan det færdige arbejde kommer til at se ud.

Disse egenskaber er blot med til at understrege garnets spændende karakter, og giver dig således masser af muligheder for unikke kreationer.

Hvordan skal jeg behandle Drops Big Delight?

Når man vælger at lægge penge, tid og kærlighed i at frembringe smukke og anvendelige kreationer, er det også værd at passe rigtig godt på dem, efterfølgende.

Det gælder selvfølgelig også et kvalitetsprodukt som Drops Big Delight.

Ved at følge de vaskeanvisninger, som er angivet på garnets banderole, kan du således være sikker på, at dit færdige håndarbejde holder sig smukt og anvendeligt i mange år frem.

Drops Big Delight er fremstillet af 100 % ubehandlet uld, og derfor er det vigtigt, at du vasker det i hånden.

Sørg for, at temperaturen på vaskevandet ligger på max. 30 °C, så uldens fibre bevarer deres elasticitet og struktur.

Du bør desuden undgå at anvende skyllemiddel til uldgarn. Skyllemiddel har nemlig den egenskab, at det lægger sig som en hinde rundt om de enkelte tråde i tøjet.

Uld er fra naturens hånd udstyret med nogle skæl eller kroge på fibrene, og disse kroge griber ind i hinanden, når du strikker, hækler og filter med det.

Hvis et uldgarn således udsættes for skyllemiddel, vil krogene på uldfibrene med tiden miste evnen til at holde fast i hinanden, og resultatet bliver et uldtøj, som mister både facon og formfasthed.

Uldfibrenes evne til at gribe fat i hinanden er også afgørende for, at uld ikke må vaskes ved for høje temperaturer. Hvis de udsættes for for høj varme, vil krogene nemlig knyttes tæt sammen, og resultatet bliver et uldtøj, som er meget kompakt og ikke helt så smidigt.

Dette kan du imidlertid også anvende til din fordel, for den kompakte struktur er netop kendetegnet for filtede ting.

Du kan således bruge vaskemaskinen til at filte dit uldtøj, og ved at anvende denne metode går filtningen både nemt og hurtigt.

Når uldtøj er blevet vasket, er det også vigtigt, at det får lov til at ligge på et fladt underlag, mens det tørrer.

Hvis uld bliver hængt op på bøjle, vil det nemlig med tiden bliver trukket ud af facon. Dermed mister det pasformen, og du risikerer, at din elskede uldtrøje ikke længere passer dig så godt.

Dette kan betyde, at man mister lysten til at bruge tøjet, og det vil da bare være for ærgerligt.

Af samme grund tilrådes det, at du altid opbevarer dit uldtøj liggende på en hylde eller i en skuffe. På den måde sikrer du dig, at dit uldtøj holder sig smukt og anvendeligt længst muligt.

Når du skal tørre dit uldtøj, er det en supergod ide at lægge det på et tørrestativ, så der også kan komme luft til uldtøjet nedefra.

Det, at der kan komme luft til uldtøjet hele vejen rundt, gør nemlig, at det tørrer hurtigere, og derved undgår du også, at tøjet kommer til at lugte surt.

Du kan eventuelt starte med at brede et stort håndklæde ud over tørrestativet og lægge uldtøjet oven på dette.

På den måde undgår du, at der bliver mærker i uldtøjet fra tørrestativet, og samtidig kan håndklædet være med til at opsuge fugten fra tøjet.

Køb alt til dit håndarbejde hos Hobbygarn

Der er et gammelt ordsprog, som siger, at hvis noget er værd at gøre, er det også værd at gøre det ordentligt.

Hos Hobbygarn ved vi således, at kvalitetsmaterialer og -tilbehør er altafgørende for såvel processen som resultatet.

Det færdige resultat bliver nemlig kun så smukt og så anvendeligt, som kvaliteten af de anvendte materialer tillader det.

På samme måde ved vi også, at det er helt afgørende for din glæde ved håndarbejdet, at du giver dig selv lov til at bruge de allerbedste materialer og tilbehør, der findes.

Da vi samtidig samler på glade og tilfredse kunder, sætter vi hos Hobbygarn en stor ære i at kunne formidle markedets bedste kvalitetsvarer til dig som kunde.

I vores webshop finder du således alt, hvad et kreativt hjerte kan begære af lækkert garn i et væld af spændende kvaliteter, samt strikkepinde, hæklenåle og spændende tilbehør.

Du finder også bøger og hæfter med et hav af skønne opskrifter, og er du på udkig efter den perfekte gave til en håndarbejdsentusiast, forhandler vi naturligvis også gavekort i forskellige prisklasser.

Husk også at kigge ind på vores tilbudsside.

Her finder du de garnkvaliteter, som vi kører ekstra fordelagtige tilbud på i en periode, og vi lægger løbende nye varer op så husk endelig at tjekke siden jævnligt.

Når du har fundet de varer, du ønsker at købe, har vi desuden nogle meget fordelagtige leveringsbetingelser, så du ikke skal vente for længe på at komme i gang med dit næste projekt.

Har du mulighed for det, tilbyder vi også, at du kan afhente dine varer på vores fysiske adresse, som du finder sammen med åbningstiderne på vores kontaktside.

Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål i øvrigt, hvad enten det drejer sig om køb af varer eller et projekt, du arbejder på.

Tilmeld dig Hobbygarns nyhedsbrev og deltag i konkurrence

Vil du være sikker på at være blandt de første, som får besked, når der er nyt fra Hobbygarn, kan du med stor fordel tilmelde dig vort nyhedsbrev.

Her vil du blandt andet få besked, når vi holder udsalg og andre kampagner, ligesom du modtager fri fragt koder og mange andre spændende ting.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet deltager du samtidig i konkurrencen om et gavekort til 1500 kr. til køb af varer hos Hobbygarn.

Er du også bidt af håndarbejde?

Det er der nemlig rigtig mange af os, som er, og det ser kun ud til, at tendensen med at tage de gode, traditionelle håndarbejder op bliver mere og mere populær.

I en verden, som på mange måder bliver mere og mere kompliceret, og hvor vi i løbet af en enkelt dag skal tage stilling til en lang række ting, er der for mange opstået et behov for at kigge bagud mod de gamle håndværkstraditioner.

Når vi arbejder og frembringer fysiske emner med vores hænder, sker der nemlig to sideløbende processer i hjernen og kroppen, som er af stor betydning for vores generelle velbefindende.

Dels får vi mulighed for at koble af fra den mængde af informationer, vi normalt skal forholde os til, og dermed får vi samtidig mulighed for at lade ny energi op.

Efter en lang række år, hvor den altoverskyggende tendens har været brug-og-smid-væk metoden, er vi nu ved at få øjnene op for, at vores planet ikke længere kan følge med til ræset.

Det har medført en modtendens, hvor genanvendelse af ressourcerne er helt i front, og samtidig har vi fået øjnene op for de mange fordele, der er, ved at vi selv producerer de enkelte ting i stedet for den sædvanlige masseproduktion.

Samtidig kan det give os en indre glæde og tilfredshed at frembringe et produkt med vores hænder.

Nu om dage er der nemlig mange af os, som arbejder med knap så fysiske opgaver, og ved at skabe tingene selv, oplever vi den fornøjelse og stolthed ved processen og det færdige resultat, som var dagligdag for tidligere generationer.

Må vi se dine kreationer?

Stoltheden og glæden over de færdige kreationer mangedobles, når vi får mulighed for at dele det med andre og på den måde være med til at inspirere hinanden.

Hos Hobbygarn er vi derfor utroligt glade, når vi får lov at se de mange fine ting, som vores kunder frembringer med garn fra os.

Har du lyst til at vise os billeder af dine kreationer, er du derfor velkommen til at maile dem til os eller uploade dem direkte til vores side på Instagram - #hobbygarn.

Vi ønsker dig stor fornøjelse med alle dine håndarbejdsprojekter.

Venlig hilsen Conni