Strømpepinde 20 cm

På denne side har vi samlet vort udvalg af kvalitetsstrømpepinde i størrelsen 20 centimers længde.

På den måde kan du hurtigt og nemt finde frem til de strømpepinde, som du skal bruge til dit projekt.

Læs mere nederst på siden


Hvad er en god strømpepind?

Det er selvfølgelig meget individuelt, hvad der skal til, for at man betegner en strømpepind som god.

Dog er der visse betingelser, som altid bør være opfyldt, for at du kan få bedst muligt udbytte af dine strømpepinde, og som altid er den gode kvalitet en af de vigtigste forudsætninger for, at du bliver glad for at bruge strømpepindene.

Derfor har vi hos Hobbygarn valgt at føre et udvalg af strømpepinde fra de velkendte mærker KnitPro og Drops, da disse mærker er indbegrebet af høj kvalitet.

Skal jeg vælge strømpepinde i træ eller metal?

Dette er naturligvis et af de spørgsmål, som beror på et meget individuelt skøn, idet begge materialer besidder deres egne, unikke fordele.

Derfor har vi naturligvis også valgt at føre strømpepinde i begge typer materiale, så valget er helt op til dig.

Er du nybegynder inden for strik og håndarbejde, kan det i øvrigt være en fordel at afprøve begge dele, så du får den bedste føling med, hvilket materiale du foretrækker.

Strømpepinde i træ

Træ har en naturligt indbygget varme i sig, hvilket er med til at gøre strømpepinde i træ yderst populære.

Samtidig er træ et forholdsvist blødt materiale, og disse ting tilsammen gør, at mange håndarbejdsentusiaster finder træpinde meget skånsomme at arbejde med.

Dette kan især være en fordel for dig, som har tendens til gigt eller andre former for gener og smerter i leddene.

Vore strømpepinde i træ er udført i en meget let træsort, og de er naturligvis både slebet fint og efterfølgende lakeret helt glatte, således at dit garn glider ganske let og ubesværet hen over pindene.

Strømpepinde i metal

Alle vore strømpepinde i metal er selvfølgelig fremstillet i et meget let metal, sådan at pindene belaster dine led og muskler mindst muligt under arbejdet.

Det er desuden vigtigt at understrege, at alle vore strikkepinde i metal er helt uden nikkel, så du er fri for at bekymre dig om risikoen for allergi.

Det lette metal gør denne type strømpepinde utroligt glatte, og det har naturligvis stor betydning for, at dit garn glider så let og ubesværet som muligt, når du arbejder med pindene.

Der er også en del håndarbejdsentusiaster, som konsekvent vælger strikkepinde i metal, fordi de forbinder den lille, klikkende metallyd fra pindene med al den hygge og afslapning, der følger med, når man sidder med sit håndarbejde.

Skal jeg vælge runde eller firkantede pinde?

Dette er igen et spørgsmål om individuel smag og behag.

Mange foretrækker den klassiske, runde pind, fordi det er den type pinde, som de er vokset op med, og som de har lært at strikke på.

Garnet glider desuden meget let og uden problemer på en rund pind, hvilket for mange er det afgørende for en god strikkeoplevelse.

De firkantede pinde har naturligvis også en række fordele, og de kan især være en stor hjælp for dig, som døjer med smerter og gener i fingrene, for eksempel i form af gigt.

Alle vore strikkepinde er selvfølgelig fremstillet med henblik på, at du oplever mindst mulig belastning på de muskler, som er i brug under strikning. Det vil sige alle musklerne i dine fingre, hænder og arme samt skulder- og nakkeparti.

Døjer du imidlertid med gigt, kan det dog være en fordel med yderligere reducering af belastningen, og her kommer de firkantede pinde virkelig til deres ret.

Kanterne på pindene giver nemlig dine fingre nogle indbyggede støtte- eller hvilepunkter, og denne støtte forplanter sig naturligvis til resten af de anvendte muskelgrupper.

Er du nybegynder inden for strikning, kan de firkantede strømpepinde også være en fordel at bruge, så du ikke kører alt for træt i de utrænede muskler, før du når at indarbejde rutine og ægte strikkeglæde i fingrene.

De firkantede pinde har desuden den praktiske fordel, at de ikke så nemt triller ned på gulvet og gemmer sig under sofaen.

Om du vælger runde eller firkantede strømpepinde er altså helt op til dig.

Du skal blot sørge for at være konsekvent, således at du bruger enten runde eller firkantede pinde til det enkelte projekt. Ellers risikerer du nemlig, at maskerne i dit arbejde bliver ujævne.

Venlig hilsen Conni