Zing

Hvad er det?

KnitPro Zing strømpepinde er skønne strikkepinde fra KnitPro, som er fremstillet i letvægtsmateriale.

Strikkepindene er desuden indfarvet i superskønne farver, hvoraf de fleste er opkaldt efter smukke hel- og halvædelstene.


Hvilke fordele er der ved at anvende disse strømpepinde?

Fordelen ved at anvende KnitPro Zing strømpepinde er først og fremmest det lette materiale, de er fremstillet i.

Pindene er udført i aluminium, som stort set intet vejer. Dette betyder, at du bruger minimal muskelkraft under udførelsen af dit håndarbejde, når du anvender disse pinde.

Det lette materiale sikrer dig således også, at du kan strikke i mange timer med pindene, uden at du riskerer at blive øm og træt i dine muskler og led.

Man kunne fristes til at tro, at disse strømpepinde ikke holder til så meget på grund af deres lethed. Intet kunne dog være mere forkert.

Materialet besidder nemlig også en fantastisk slidstyrke, som gør pindene stort set uopslidelige.

Med KnitPro Zing strømpepinde er du således sikret et suverænt værktøj til dit håndarbejde, som holder i utroligt mange år, uden at knække eller bøje.

Uanset hvor meget  du strikker og hvor mange gange pindene måtte ryge en tur på gulvet, vil de altså stadig fremstå helt som nye.

De runde strikkepinde glider fint og glat over i en perfekt udformet sølvfarvet spids. Denne fejlfri udformning er ligeledes med til at gøre dit håndarbejde til en sand fornøjelse.

Så uanset hvilket projekt du giver dig i kast med, eller hvilke typer af garn du vælger at anvende til dine projekter, vil disse strømpepinde fra KnitPro gøre det til en ren leg at fange hver enkelt maske under arbejdet.

Hvordan ser jeg størrelsen på pindene?

Med KnitPro Zing strømpepinde kan du være helt sikker på, at du får fat i den rigtige størrelse pinde, hver gang du skal i gang med dit håndarbejde.

Strikkepindene er nemlig indfarvet i nogle helt utroligt smukke metalliske farver, som hver især indikerer en størrelse.

Skal du for eksempel bruge str. 2,5 mm., er det således de granatrøde pinde, du skal bruge.

Størrelsen på pindene er desuden printet ind i hver strikkepind med en laser. Det betyder, at du altid kan se størrelsesangivelsen, da dette print aldrig kan slides væk.

Hvorfor nu alle de farver på KnitPro Zing strømpepindene?

Som nævnt indikerer hver farve på disse strikkepinde hver sin størrelse. Farverne har således et ganske praktisk formål.

Men foruden det praktiske formål, så har de smukke farver på strikkepindene også en anden betydning, som du måske ikke umiddelbart tænker over.

Farverne er nemlig også med til at gøre det til en sand fryd for øjet, når du arbejder med dem og betydningen af det visuelle indtryk skal man bestemt ikke undervurdere.

Tænk blot på hvor hurtige vi er til at bedømme ting alene ud fra det første synsindtryk.

Glæden og fornøjelsen ved at kigge på noget smukt kommer generelt til udtryk i en stor del af vores dagligdag.

Ønkset om at kigge på noget smukt, noget som vores øjne kan lide at se på, er jo netop grunden til, at vi for eksempel ikke bare køber den første og den bedste bluse, der hænger på et stativ.

Det er også vores visuelle sans, som afgør, hvordan vi vælger at indrette vores hjem, både når det drejer sig om former, farver og teksturer.

Foruden det rent visuelle indtryk, så har farverne også deres helt egen psykologi, som er med til at påvirke vores humør.

Så hvis du føler dig en smule mere glad og let om hjertet, hver gang du arbejder med disse smukke strømpepinde, så er det måske ikke helt tilfældigt.

Håndarbejdets store renæssance

Foruden den store fornøjelse du får ved det blotte syn af disse strømpepinde, når du arbejder med dem, så har glæden ved at frembringe noget med dine egne hænder naturligvis også en stor positiv betydning.

Mange af os tænker, måske med blandet fornøjelse tilbage på folkeskolens håndarbejdstimer. Vi mindes måske det genstridige strikketøj, hvor maskerne blev mindre og mindre og strikketøjet blev mere og mere forvredent af vores små, svedige hænder der knoklede løs.

For slet ikke at tale om den svære kunst at koordinere samarbejdet mellem hændernes og fodens arbejde ved symaskinen. Av! - det var ikke altid, det gik lige smertefrit for sig.

Måske af denne grund har du været en af de mange, som siden valgte håndarbejdet fra. Eller måske var det den travle hverdag som voksen, der kom i vejen for dine kreative udfoldelser.

Men uanset hvad der i sin tid måtte have sat en stopper for din lyst til håndarbejde, så er det aldrig for sent at tage det op igen.

Som mennesker besidder vi en iboende trang til at skabe ting og selv om du hører til blandt os, der ikke ligefrem høstede guldstjerner i håndarbejdstimerne, så har du måske stadig lysten i dig til at lære det.

Håndarbejdet herunder strikning og hækling har gennem de senere år gennemgået en gevaldig renæssance og denne fornyede popularitet betyder også, at der i dag findes et langt større udvalg af spændende materialer.

Hos HobbyGarn finder du således alt i såvel garn, som strikkepinde, hæklenåle og skønne opskrifter, som du skal bruge for at komme i gang.

Måske har du brug for at lære nogle typer håndarbejde helt fra bunden, eller måske trænger du til en genopfriskning. Uanset hvad så har du et hav af muligheder at vælge imellem.

Måske kender du nogle i din familie eller omgangskreds, som gerne vil lære dig håndarbejdet. Og ellers er der også et kæmpe udvalg af bøger på biblioteket, du kan låne og her finder du bøger for såvel nybegyndere som for de mere garvede.

Du kan ligeledes med fordel søge videoer på Youtube. Her er der rigtig mange informative videoer på såvel dansk som andre sprog, der trin for trin guider dig igennem håndarbejdets kunst.

Håndarbejdets renæssance har således givet både nybegynderen og den trænede langt større udvalg og dermed også langt større mulighed for kreative udfoldelser end nogensinde før.

Forhåbentligt kan dette inspirere dig til at komme i gang med håndarbejdet og derved opnå den stolthed og glæde der er ved at frembringe smukke og sjove ting med dine hænder.

Del dine kreationer og vær med til at inspirere andre

Hos HobbyGarn elsker vi at se de fine ting, vore kunder fremstiller.

Vi vil derfor blive utroligt glade, hvis du vil sende os billeder af dit håndarbejde. Send gerne billederne til os pr. mail eller upload dem direkte til vores side på instagram - #hobbygarn.

Hobbygarn ønsker dig stor fornøjelse og glæde med håndarbejdet.

Venlig hilsen Conni