Mayflower Sockwool

Mayflower Sockwool

Indhold: 75 % superwash uld, 25 % nylon
Vægt/længde: 50 gram = ca 200 meter
Anbefalede pinde: 2,5 - 3 mm
Strikkefasthed: 10 x 10 cm = 26 m x 28 p
Vask: Maskinvaskes ved max. 40
°C

Hvad er Mayflower Sockwool?

Sockwool er et slidstærkt strømpegarn i skønne, glade print farver fra det velkendte danske mærke Mayflower.


Hvad er Mayflower Sockwool lavet af?

Mayflower Sockwool består af en lækker og meget slidstærk blanding af superwash uld og nylon.

Indholdet af superwash uld i dette garn er på hele 75 %, hvilket betyder, at du får et færdigt resultat, som er utroligt blødt og behageligt at bære.

Samtidig er indholdet af 25 % nylon med til at give strømpegarnet en fantastisk høj slidstyrke.

 

Hvilke fordele er der ved Mayflower Sockwool?

Når du vælger at strikke eller hækle med et garn som Mayflower Sockwool, får du rigtig mange fordele.

Disse fordele understreges ikke mindst af de materialer, som man har valgt at kombinere i dette skønne garn.

75 % af garnet består som nævnt af uld, der som bekendt er et af naturens egne luksuriøse materialer.

Uld har i sig selv en lang række gode egenskaber, herunder evnen til at absorbere en relativt stor mængde fugt i forhold til uldens egen vægt.

Dette er en kæmpe fordel, især når ulden som her anvendes til et strømpegarn, da fugt og sved således nemmere transporteres væk fra fødderne.

Dette er både med til at holde dine fødder dejligt tørre og samtidig reduceres naturligvis risikoen for lugt.

Uld er desuden et materiale, som på samme tid er meget let og meget slidstærkt.

Disse to egenskaber i forening er med til at gøre det til et uovertruffent valg til en lang række beklædningsgenstande.

Ulden som er anvendt i dette garn, er desuden superwash behandlet, hvilket gør det muligt at vaske det i vaskemaskinen.

Dette er en virkelig stor fordel for den travle, moderne familie og samtidig er det et stort plus, da strømper og sokker hører til blandt de beklædningsgenstande, som typisk vaskes med høj hyppighed.

Nylon som udgør 25 % af Mayflower Sockwool, er et syntetisk materiale med en ganske høj slidstyrke.

Nylon blev fremstillet tilbage i 1935 og under 2. verdenskrig blev materialet blandt andet brugt til fremstilling af kvindernes strømper, hvor den erstattede den noget dyrere silke, som ellers var det foretrukne materiale til de delikate varer.

Det er dog nok især nylons anvendelse til fremstilling af faldskærme, der i høj grad vidner om materialets utrolige slidstyrke.

Nylon er desuden et meget elastisk materiale og lige som ulden, er nylon også i stand til at optage en forholdsvis stor mængde fugt.

Da nylon samtidig er meget let at blande med andre materialer, er det et meget populært og oplagt valg af materiale til en lang række produkter.

 

Hvad kan jeg bruge Mayflower Sockwool til?

Det ligger jo lige til højrebenet at bruge dette skønne og slidstærke garn til fremstilling af lækre, varme strømper til hele familien.

Ulden i garnet sørger for, at fødderne holdes varme og tørre, mens nylon primært sørger for ekstra elasticitet og slidstyrke, når den travle familie er på benene hele dagen.

Heldigvis er der dog ingen regler om, at strømpegarn kun må anvendes til fremstilling af strømper.

Du kan således bruge dette skønne garn til et hvilket som helst projekt, hvor du ønsker, at  det færdige emne skal have en ekstra høj slidstyrke.

Garnets trådtykkelse er forholdsvis tynd, hvilket er en kæmpe fordel. Det betyder nemlig, at du kan fremstille emner, som på samme tid er dejligt varme, uden at de kommer til at virke for tykke og kompakte.

Med pinde nr. 2,5 - 3 mm. er garnet således helt oplagt at bruge til at strikke dejlige trøjer til hele familien.

Det lidt tyndere garn betyder også, at striktrøjer og lignende vil være lige anvendelige, uanset om det er til brug i vinterhalvåret eller i forårs- og sommermånederne.

Derudover kan du naturligvis også bruge Mayflower Sockwool til at strikke og hækle huer, vanter, dejlige tørklæder og andet skønt tilbehør.

Garnets trådtykkelse gør desuden, at du med stor fordel kan vælge at bruge det sammen med andre typer garn og dermed har du endnu flere muligheder for at finde anvendelse af dette lækre garn.

 

Hvilke farver fås Mayflower Sockwoll i?

Sockwool er et såkaldt print garn, som kommer i 11 forskellige og meget spændende farvestillinger.

Betegnelsen print garn betyder, at tråden i den enkelte garnnøgle skifter mellem flere farver og dermed er enhver fordom om kedelige striksokker lagt i graven én gang for alle.

De smukke og glade farver i garnet giver nemlig et utroligt spændende resultat, som man kun kan blive glad i låget af at kigge på og ikke mindst bære.

De spændende print farver betyder desuden, at ethvert resultat altid vil fremstå helt unik.

Seks af de 11 farver har fået drengenavne og de resterende fem har fået pigenavne.

Farverne med pigenavne har et længere farveskift i printet end dem med drengenavne.

De længere farveskift betyder, at der kan være større farvevariation imellem de respektive nøgler med samme navn.

De enkelte farvevarianter i Mayflower Sockwool er desuden meget forskellige.

Du finder således både de lyse og klare farver, de mættede farver samt de dæmpede og mørkere farver repræstenteret i dette garn.

Derudover er der farvevarianter med større eller mindre kontraster.

Det betyder alt sammen, at uanset hvad du er til, så er der farver og kombinationer for enhver smag med Mayflower Sockwool.

 

Behøver jeg at bruge strømpegarn til strømperne?

Som udgangspunkt er svaret ja.

I hvert fald hvis du gerne vil have, at dine strømper og sokker skal have en fornuftig levetid.

Vi kan derfor kun anbefale, at du vælger et decideret strømpegarn, når du skal strikke og hækle strømper og sokker.

Strømper og sokker er jo nogle af de beklædningsgenstande, som er udsat for allermest slid, både når vi bruger dem, men også fordi de typisk vaskes meget ofte.

Derfor er det overordentligt vigtigt for holdbarheden, at materialet har en forholdsvis høj slidstyrke i sig, så det kan modstå den store mængde af tryk, træk, pres, friktion, fugt og varme, som et par strømper eller sokker typisk bliver udsat for under brug.

 

Hvor finder jeg opskrifter til strømper og sokker?

Hos HobbyGarn forhandler vi en lang række kataloger med et væld af skønne og spændende opskrifter.

Når du klikker ind på det enkelte katalog, har du mulighed for at bladre frem og tilbage i det. På den måde kan du hurtigt og nemt finde ud af, hvilke opskrifter og dermed hvilke af katalogerne, du ønsker at købe.

Derudover finder du også et væld af opskrifter på Mayflowers egen hjemmeside, hvor du har mulighed for at præcisere din søgning i forhold til en lang række parametre.

 

Hvem er Mayflower?

Mayflower er et dansk mærke, som har formidlet garn i de allerbedste kvaliteter siden starten af 50'erne.

Mærkets første produkt var et garn i 100 % bomuld, som hurtigt blev utroligt populært blandt håndarbejdsentusiaster, på grund af den høje kvalitet.

Siden er der kommet en lang række af andre typer garn til, alle sammen i den bedste kvalitet og Mayflower forsyner således i dag en stor del af det skandinaviske marked med lækkert kvalitetsgarn.

 

Køb dit garn online hos HobbyGarn

Hvad enten du skal bruge garn til strømper og sokker, eller om du skal filte tøfler, strikke sjaler eller hækle et dejligt blødt tæppe til baby, så finder du naturligvis alt det garn, du skal bruge her i vores webshop.

Hos HobbyGarn sætter vi en stor ære i at kunne formidle et stort og varieret udvalg af mange forskellige typer garn til vore kunder, alt sammen naturligvis i de allerbedste kvaliteter, der findes på markedet.

Du finder det hele til konkurrencedygtige priser hos os og når du har bestilt dine varer, sørger vi naturligvis også for, at leveringstiden bliver så kort som muligt.

Vi ved nemlig godt, at når man først har besluttet sig for et spændende projekt, så kan det kun gå for langsomt med at komme i gang!

Dette er også en af grundene til, at vi tilbyder dig muligheden for at afhente dine varer på vores fysiske adresse. Brug blot vores kontaktside for nærmere aftale herom.

Husk også at købe de hæklenåle og strikkepinde som du skal bruge til dine projekter og skal du bruge andet spændende tilbehør til dit håndarbejde, finder du også dette på shoppen.

Vi forhandler også et spændende udvalg af DIY-kits, hvor du blot skal vælge design samt eventuel størrelse, så sørger vi for at sende dig både garn og opskrift - lige klar til at gå i gang.

Husk i øvrigt, at hæklenåle og strikkepinde ikke følger med, når du køber et DIY-kit.

Disse skal bestilles separat.

 

Er du også bidt af at strikke og hækle?

Det kan vi godt forstå og der bliver bare flere og flere, som hopper med på vognen.

For er der noget skønnere og mere afslappende, end at sætte sig godt til rette med et håndarbejde, mens man tryller den ene smukke og spændende kreation frem efter den anden?

Nu om dage er der blandt mange et øget behov for at kunne koble fra og lade ny energi op, oven på en travl hverdag.

I den sammenhæng er de traditionelle håndarbejdstyper som strik og hækling helt oplagte, da du derved giver hjernen og kroppen mulighed for at arbejde på en anden måde, end mange af os typisk gør i løbet af en dag.

På den måde får hele dit system mulighed for at slappe af og lade ny energi op på samme tid.

Det er intet mindre end genialt!

Derudover er der også flere og flere, som finder stor fornøjelse og tilfredshed ved at fremstille fysisk håndgribelige produkter ved  hjælp af håndkraft.

Når vi sidder med et fysisk produkt, som vi ved, vi har fremstillet med vores egne hænder, giver vi nemlig samtidig os selv muligheden for at opfylde en helt basal tilfredsstillelse.

Denne tilfredsstillelse har sandsynligvis sin oprindelse helt tilbage fra den tid, hvor vi begyndte at udforme de allermest primitive redskaber til jagt.

Den håndgribelige skabertrang sidder med andre ord dybt i os som mennesker og i en tid, hvor mange ellers beskæftiger sig med mere servicemindede opgaver, oplever mange derfor et naturligt behov for at bruge fritiden på de mere håndgribelige aktiviteter.

Samtidig er der også en øget bevidsthed om, at vi kan have stor fordel ved at bevæge os væk fra den brug og smid væk mentalitet, som ellers har gjort sig gældende i en lang årrække.

Ved at vi selv fremstiller for eksempel striktrøjer og lignende, er vi således med til at reducere den typiske masseproduktion og dermed reduceres også belastningen af jordens ressourcer.

I den sammenhæng kan det være nærliggende at tænke, at et par hjemmestrikkede sokker eller en hjemmehæklet trøje ikke batter meget i det store regnskab.

Men så skal du bare huske at sige til dig selv, at selv et marathon starter med ét skridt.

 

Må vi se dine kreationer?

Hos HobbyGarn er vi utroligt glade og stolte over at formidle garn og tilbehør til alle vores strikke- og hækleglade kunder.

Vi kender selv til fornøjelsen af at sidde med et håndarbejde, glæden ved at frembringe et produkt og ikke mindst stoltheden over at vise de færdige resultater frem til andre.

Derfor bliver vi også rigtig glade, hver gang vi får lov til at se de fine, smukke, sjove og fantastisk kreative ting, som kunderne fremstiller med vores garn.

Har du således lyst til at dele billeder af dine kreationer med os og andre håndarbejdsentusiaster, er du meget velkommen til at sende billederne til os i en mail.

 Alternativt kan du vælge at uploade dine billeder direkte til vores side på Instagram - #hobbygarn.

HobbyGarn ønsker dig rigtig god fornøjelse med dit håndarbejde.

Venlig hilsen Conni