Garn Kvaliteter

Hos Hobbygarn forhandler vi en lang række spændende og fine DIY-kits, som alle er designet til forskellige typer garn.

Her på siden finder du således den samlede oversigt over alle disse skønne garnkvaliteter, så du hurtigt og nemt kan finde nøjagtigt den eller de DIY-kits, som du ønsker at give dig i kast med.

Under hver garntype kan du læse en nærmere præsentation af den enkelte garnkvalitet. Det er også her du finder udvalget af DIY-kits i en lang række superskønne, smukke og søde designs, som er lige til at gå til.


Hvad er DIY?

Begrebet DIY er blevet mere og mere populært inden for de senere år og som så meget andet, er navnet hentet fra det engelske sprog.

DIY står helt bogstaveligt for Do It Yourself. Der er således blot tale om et andet, engelsk ord for gør-det-selv-arbejde.

Hvis du er vant til at købe garn og selv strikke og hækle dine trøjer, så tænker du måske, at der ikke er så meget nyt i gør-det-selv-arbejdet.

At gøre det selv er jo som udgangspunkt en af grundprincipperne i ethvert håndarbejde.

Det smarte og nye ved disse DIY-kits er imidlertid, at du blot behøver at vælge hvilken af de smukke designs, som du ønsker at lave, samt eventuel hvilken størrelse du skal bruge.

Så sørger vi for at pakke et kit til dig, som indeholder alt det garn, som du skal bruge samt selvfølgelig en printet udgave af den pågældende opskrift.

Hvad får jeg, når jeg køber et DIY-kit?

Når du køber et DIY-kit hos Hobbygarn, indeholder pakken et sæt eller kit med det garn, som du skal anvende, for at kunne strikke eller hækle den pågældende vare.

Vi vedlægger også et print af opskriften til dig, så du er helt klar til at gå ombord i dit nye projekt, så snart du har fået din pakke ind ad døren.

Hvad følger der ikke med, når jeg køber et DIY-kit?

Køb af DIY-kit indeholder ikke strikkepinde og hæklenåle samt eventuelle knapper.

Disse skal købes separat, og du finder naturligvis et stort og velassorteret udvalg af såvel strikkepinde, hæklenåle og knapper i de bedste kvaliteter i Hobbygarns webshop.

Under de respektive DIY-kits kan du altid læse, hvilken størrelse pinde eller nåle du skal bruge, så du nemt og hurtigt kan finde dem, som passer til dit projekt.

Hvordan gør jeg, når jeg skal købe et DIY-kit?

Først og fremmest er det en rigtig god ide, at du giver dig selv god tid, så du i ro og mag kan se alle de dejlige valgmuligheder der er, når du skal vælge dit DIY-kit.

Læs gerne under hver enkelt kategori, hvor du finder en nærmere beskrivelse af de respektive garntyper.

På den måde kan du nemt og hurtigt finde frem til nøjagtigt den type garn, der bedst matcher det færdige resultat, som du er på udkig efter.

Når du klikker rundt mellem de enkelte garntyper, vil du under hver af disse finde billeder af alle de DIY-kits, som du kan vælge imellem.

Klik dernæst ind på det enkelte design, hvor du vil finde en nærmere beskrivelse af designet, herunder mål på de enkelte størrelser. Du finder også oplysninger om hvilke materialer, garnet er fremstillet i.

Under de enkelte design finder du ligeledes forslag til, hvordan du kan anvende designet, og hvordan du eventuelt kan matche det med din øvrige garderobe.

Det er også her, du finder oplysninger om, hvilken størrelse strikkepinde eller hæklenål, du skal bruge til designet.

Har du ikke allerede de angivne størrelser pinde eller nåle i din samling, så forhandler vi naturligvis begge dele, så du er godt kørende med dit projekt.

Vælg dit DIY-kit i det design og i den størrelse du skal bruge og læg det i kurven sammen med eventuelle strikkepinde og hæklenåle.

Når du har afsluttet dit køb, sørger vi naturligvis for en kort leveringstid, så du ikke skal vente længere end allerhøjst nødvendigt på dine varer.

Vi kender nemlig alt til den lange og seje ventetid der er, fra man beslutter sig til et projekt, og til man kan komme i gang - det er næsten værre end juleaften!

Husk i den sammenhæng, at vi giver dig mulighed for at afhente dine varer på vores fysiske adresse, hvis du ønsker det. Du finder adressen sammen med vores åbningstider på vores kontaktside.

Når du kigger rundt i vores webshop, så husk også at tjekke vores udvalg af spændende tilbehør, hvor du blandt meget andet finder et stort udvalg af søde og smarte knapper.

Knapper er nemlig ikke kun små, uundværlige dimser til tøj, som er udstyret med knaphuller.

De kan også bruges til at udsmykke dit tøj med, så selv om du måske har valgt en trøje uden knapper, kan du jo sagtens vælge at dekorere den med smukke knapper, hvis du ønsker det.

Ved at anvende knapperne som dekoration har du desuden fuldstændig valgfrihed i forhold til hvor på trøjen, du placerer knapperne og hvilken størrelse, de skal have.

Hvorfor skal jeg vælge et DIY-kit?

Der kan være mange gode grunde til, at man vælger at købe et DIY-kit, og der bliver således flere og flere, som vælger denne løsning.

For dig, som er vant til at strikke og hækle, og som har helt styr på pinde og nåle, kan det være rart en gang imellem at overlade beregningen af garnmængder til andre.

Alt, hvad du behøver at tænke på, er, at udvælge dit design, og så går der ikke længe, før du er i gang med dit projekt.

Det kan også være, at du hører til dem, som først lige har fået godt styr på kunsten at strikke og hækle, og som derfor gerne vil prøve kræfter med et projekt, som er lige til at gå til.

Måske falder du ganske enkelt bare for et smukt og lækkert design, som du bare er nødt til at prøve kræfter med, uanset om du måske ellers er vant til at designe og beregne dine håndarbejdsprojekter selv.

DIY-kits er således for alle og enhver, som elsker strik og hækling, og som sætter pris på et smukt design og et veludført stykke håndarbejde.

DIY-kits - designet til dig

Den stigende interesse for DIY-kits har selvfølgelig også den naturlige sidegevinst, at de respektive garnproducenter har en øget opmærksomhed i forhold til at designe og udvikle  spændende og lækre designs, som er helt i tråd med de mange forskellige tendenser på modefronten.

Når du vælger et DIY-kit, behøver du med andre ord ikke at være bange for, at dit færdige resultat kommer til at fremstå som kedeligt og umoderne.

Tværtimod, faktisk.

Alle de flotte designs, som vores DIY-kits indeholder, er nemlig designet af professionelle folk, som har styr på såvel håndarbejde som modens tendenser.

Designerne ved således alt om, hvordan man udvikler produkter, som lever op til de snit og silhuetter, der gør sig gældende i modeverdenen, samtidig med at produktet har så god og behagelig en pasform, som overhovedet muligt.

Dertil kommer designernes naturlige interesse for, hvad der rører sig på modefronten både når det gælder konstruktion og snit men naturligvis også i forhold til eventuelle mønstre og print samt farver, tekstur og lignende.

Kombinationen af godt design med respekt for kvalitet og holdbarhed samt evnen til at favne tidens tendenser gør således, at nutidens mange spændende DIY-kits ligger helt på niveau med enhver anden form for smart, anvendelig og moderne beklædning.

Hvorfor er DIY-kits så populære?

Håndarbejdstyper som strik og hækling har generelt oplevet en vældig renæssance inden for de senere år.

Flere og flere bliver således fanget af det kreative og spændende univers, som disse håndarbejdstyper lukker op for, og i dag er det både mænd og kvinder og unge som ældre, der hopper med på bølgen.

Efter at vi igennem en lang årrække har kørt en ret heftig brug og smid væk og køb nyt politik, får flere og flere af os efterhånden øjnene op for, at denne metode ikke er holdbar i længden.

Først og fremmest får vi heldigvis en større og større forståelse for, at vort miljø ikke længere kan bære den enorme masseproduktion, som den gamle livsstil lagde op til.

En naturlig forlængelse af vores skærpede miljøbevidsthed har dermed også medført en øget kvalitetsbevidsthed.

Vi går således mere og mere efter godt og holdbart kvalitet og design, og vi vil have gedigne og bæredygtige produkter, som holder i længden.

Kort sagt - vi vil have kvalitet frem for kvantitet.

Og det er blandt andet her, at håndarbejdet kommer ind i billedet.

I stedet for at købe 5 billige trøjer af middelmådig kvalitet, er der nemlig bare en langt større tilfredsstillelse ved at strikke eller hækle én eller to superlækre trøjer i et kvalitetsgarn, som sikrer lang holdbarhed.

Håndarbejdets øgede popularitet skal også ses i lyset af, at vi søger mere og mere tilbage til de kreative sysler, hvor vi i ordets bogstaveligste forstand bruger hænderne til at skabe.

Skabertrangen ligger dybt i hver enkelt af os, og den har formodentlig sit udspring fra den tid, hvor vi som mennesker begyndte at udforme værktøjer, våben og hjælpemidler til livets ophold.

Den udvikling, som er sket, siden den første homo sapiens (det skabende menneske) kylede den første flintesten efter naboen, kan nok betegnes som temmelig eksplosiv, og især har vi som mennesker bestræbt os på at skabe og opfinde ting, dimser og elektroniske gadgets, som kan være med til at gøre hverdagen nemmere for os på alle tænkelige områder.

Meget firkantet sagt har vi formået at skabe en verden, hvor vi for en stor del kan læne os tilbage og slappe af i et omfang, som ikke er set tidligere.

Det kan vi, fordi vi har maskiner og robotter, som enten udfører en mængde arbejde for os, eller i det mindste gør en stor del af vores arbejde nemmere at overkomme.

Denne udvikling har stor positiv betydning i forhold til, at der ikke er så mange, som bliver nedslidt i samme omfang, som tidligere.

Men desværre har udviklingen også medført, at vi i stort omfang er kommet længere og længere væk fra en stor del af de helt basale håndarbejder, hvor vi altså bruger hænderne og primært manuelt betjent værktøj til at skabe og designe.

Ikke desto mindre sidder skabertrangen stadig i os som en helt naturlig del af det at være menneske, og det er selvfølgelig en væsentlig årsag til, at så mange i dag søger tilbage til typiske gør det selv opgaver.

Mange er for eksempel begyndt at bage deres eget brød igen, ligesom det også bliver mere og mere populært at dyrke grøntsager til eget forbrug i det omfang, vores boligforhold tillader det.

På linje med dette er det derfor også ganske naturligt, at flere og flere griber fat i de traditionelle håndarbejstyper som strik og hækling.

På den måde giver vi os selv større mulighed for at skabe tingene efter vort eget hoved og vores egen smag.

Ved at lave tingene selv har vi desuden en langt større føling med valget og mængden af produkter, og dermed har vi også større indflydelse på forbruget af ressourcerne.

I forlængelse af den øgede popularitet som strik og hækling har opnået, er det kun naturligt, at gør det selv projekter i form af DIY-kits også bliver mere og mere efterspurgte.

For uanset, hvor meget vi ønsker at vende blikket mod de gamle traditionelle håndarbejder, så har vi også stadig en hverdag med et ofte tætpakket skema, som skal gå op i en højere enhed.

Jobbet skal passes, børnene skal hentes, hunden skal luftes og sjovt nok støver møblerne ikke sig selv af.

Her er DIY-kits en rigtig god indgang til håndarbejdets verden, fordi du blot behøver at vælge design, størrelse og eventuelle strikkepinde og hæklenåle.

Vi sørger for alt, hvad der hedder beregning af garnforbrug, så du inden længe får leveret nøjagtigt det du skal bruge for at kunne komme i gang.

DIY-kits er således også det helt perfekte valg, når du som moderne menneske gerne vil bruge din naturligt indbyggede kreativitet.

Hobbygarn ønsker dig rigtig god fornøjelse med alle dine spændende projekter.

Venlig hilsen Conni