Knitpro Cubics

- endnu en vare fra KnitPro hvor kvaliteten som altid er helt i top!

Specifikationer:

KnitPro Cubics firkantede strømpepinde fås i to længder: 15 cm og 20 cm.

Størrelsen på pindene måles diagonalt og pindene passer naturligvis ned i enhver standard strikkepindemåler.

Materiale: Indisk birketræ

Farve: Rose Wood


Hvad er KnitPro Cubics?

KnitPro Cubics er strømpepinde, som først og fremmest er kendetegnet ved deres specielle udformning. I modsætning til de fleste strikkepinde som er runde, har man nemlig valgt et firkantet design på disse strømpepinde.

Dog er spidserne på strikkepindene runde, som du kender det, således at du nemt og problemfrit kan gribe maskerne under arbejdet.

KnitPro Cubics strømpepinde er desuden fremstillet i lækkert og blødt lamineret birketræ fra Indien, som gør at de ligger rigtig godt i hånden og har en behageligt varme.  

Hvilke fordele har disse strømpepinde?

Den firkantede udformning på KnitPro Cubics er først og fremmest med til at give dig et godt ergonomisk greb om strikkepindene.

Det at strikkepindene bogstaveligt talt har lidt kant, gør at du bedre kan holde fast på dem med et forholdsvist let greb.

Du risikerer således ikke at komme til at spænde for meget i musklerne og dermed undgår du i langt højere grad at blive træt og øm i nakke/skulder samt i armene, hænderne og fingrene, når du arbejder med disse pinde.

Dette gør også, at KnitPro Cubics er det helt oplagte valg af strikkepinde, hvis du døjer med for eksempel gigt eller andre former for smerter og nedsat styrke i dine hånd- og fingerled.

Og så skal vi heller ikke glemme at nævne en anden stor fordel ved  firkantede strikkepinde - de triller ikke væk for dig! Du kan med andre ord være sikker på, at når du lægger disse pinde fra dig, så bliver de dér, hvor du har lagt dem.

Med KnitPro Cubics er det således slut med strikkepinde, der triller ud over bordkanten og rammer gulvet med en klirren - det er da skønt!

KnitPro Cubics - også helt perfekt til nybegynderen

Disse strømpepinde er desuden det helt rigtige valg, hvis du er nybegynder inden for strikning.

Som nybegynder kan man nemlig have en tendens til at holde forholdsvist hårdt om strikkepindene. Dette medfører for det første, at man meget nemt kører træt og får ondt i led og muskler og så kan man måske risikere, at man egentlig bliver lidt ked af håndarbejdet, før man rigtigt kommer i gang.

Når man holder meget stramt på strikkepindene, risikerer man desuden at komme til at strikke lidt for stramt. Det gør håndarbejdet unødigt svært og belastende for led og muskler og dette kan også medføre, at man ikke opnår den fornøjelse og de gode resultater, man havde håbet på.

Ved at anvende KnitPro Cubics Strømpepinde får du imidlertid et lettere greb om pindene og det kan i høj grad være afgørende for, om du forbliver nybegynder, eller om du som mange andre bliver grebet af det skønne håndværk, som strikning er.

Lækkert materiale

De mange fordele ved disse strikkepinde understreges af det dejlige materiale, som man har valgt at fremstille strikkepindene i. Birketræ er en hurtigt voksende træsort, som har stor styrke, samtidig med at det er meget let og fleksibelt.

I modsætning til metal har træ desuden en naturligt indbygget varme og blødhed, som gør det til et helt utroligt lækkert materiale at arbejde med.

Disse dejlige egenskaber er naturligvis alle sammen med til at skåne dine led og muskler, så du ikke kører træt eller bliver øm, når du arbejder med KnitPro Cubics strømpepinde.

Strømpepindene er naturligvis både slebet og fint glatpolerede på overfladen, hvilket først og fremmest er med til at gøre dem ekstra lækre at have i hænderne.

Den fine glatte overflade er desuden med til at sikre dig, at du altid kan opretholde en jævn arbejdsrytme, uanset hvilken type garn du arbejder med.

Udformningen på strikkepindene er udført med præcision for øje, således at du altid opnår et jævnt og smukt resultat med ensartet størrelse på maskerne, når du arbejder med dem.

Hvad kan jeg bruge KnitPro Cubics Strømpepinde til?

Som navnet antyder, er disse strikkepinde helt perfekte til at strikke strømper med. Strikkepindene er fremstillet med spids i begge ender, hvilket naturligvis er et must for strømpepinde.

Når du strikker strømper, kan der være nok at holde styr på med fire pinde på én gang og da er det nok så vigtigt, at du ikke også skal tænke på, om værktøjet fungerer perfekt.

Derfor er disse strømpepinde det helt oplagte valg på grund af deres lækre glatte finish og det lette bløde materiale som gør, at strømpestrikningen bare glider som fod i hose.

Når du strikker strømper, er det ligeledes en stor fordel, at pindene ikke er for lange

Når du anvender KnitPro Cubics, har du således hele to forskellige længder at vælge mellem og det er med til at understrege den alsidighed, der også kendetegner KnitPros store udvalg af kvalitetsprodukter.

Vidste du det om KnitPro?

Foruden alt det lækre og skønne garn som du skal bruge til at strikke blandet andet dine strømper af, har vi hos HobbyGarn også valgt at forhandle et stort og bredt udvalg af varer fra KnitPro og det er der naturligvis en grund til.

KnitPro er, som navnet antyder din garanti for strikketilbehør i professionel topkvalitet.

Firmaet producerer nemlig kvalitetsprodukter til strikke- og hækleentusiaster i hele verden og deres produkter forhandles i mere end 45 lande.

Som noget særligt har KnitPro valgt en tilgang til udviklingen af deres kvalitetsprodukter, som vel bedst kan betegnes som brugerinddragelse.

Dette betyder, at der verden over sidder håndarbejdere, som har til opgave at give feedback på de produkter, som  KnitPro fremstiller.

På denne måde sikrer KnitPro sig, at udviklingen af deres produkter hele tiden sker med slutbrugerens - og dermed også din - største tilfredshed og glæde for øje.

Vi hos HobbyGarn ønsker dig således god fornøjelse med dit håndarbejde!

Venlig hilsen Conni