Bymami

Navnet er Hedwig. Grafiker, illustrator, designer og mor til tre lækre lopper. Højgravid og rastløs lærte jeg mig at hækle i foråret 2013 og blev fuldstændig bidt af det. Som med de andre beskæftigelser jeg har tilegnet mig, elsker jeg at skabe. At kreere et smukt, sjovt eller finurligt produkt fra ende til anden. Den glæde jeg føler, når den sidste garnende er hæftet, er dét, der motiverer mig og Bymami er mit kreative hækleunivers, for jeg bobler simpelthen over af konstant nye idéer. Jeg lægger stor vægt på farvevalg og materialer, stilen er enkel og funktionel, med et strejf af den hippie der bor i mig. Mine hæklenåle ligger sjældent stille, for der er altid gang i mere end et projekt. Find mig på Instagram, Facebook eller på min blog Bymami.dk – der er masser af inspiration og hækletips at hente!